Blog Image

Tour de Gaia

Lidt om bloggen og lidt hjælp

Silke og silkeormene Gabriel, Jonas og Andreas deler i denne blog deres oplevelser på deres rejse jorden rundt.
Lidt hjælp til jer som ved lige så meget om blogs som jeg gjorde for en uge siden: Vi skriver indlæggene og I kommentarerne. I behøver ikke at logge på for at skrive kommentarer, som kan ses af alle. Både for at skrive og læse tidl. kommentarer skal I klikke på "kommentarer" under indlægget. Hvis I vil sende os mails kan det ske til Silke på Til Andreas på og til Jonas på
Jeg har oprettet en Katagori Iternary, hvor I kan laese vores overordnede rejseplaner. Jeg aendrer indlaegget efterhaanden som vi aendrer planer.

44 Pointes-des-Monts to Sept-Iles

Quebec Posted on Aug 27, 2008 04:13:21

The sun was shining again this morning, but still no whales in sight. Jonas and Gabriel enjoyed some more rock climbing while Andreas read and I admired the beautiful nature. To the delight of Gabriel and Jonas our luggage was transported from the lighthouse to our car in an electric golf car – they enjoyed the ride. I managed to persuade Andreas and Jonas to see the lighthouse – built in 1829, cold and wet to live in for the keeper and his family until they finally managed to persuade the government to built a proper house. Ship wreckages were common and the lighthouse had housing and food supply for the survivors! The lighthouse is no longer in operation, but tonight I think I might have seen the new one in operation 🙂

Finally taking off from our rock island, drove a few miles and stopped at a slide – Gabriel really enjoys slides and if he could choose he would stop at ALL the slides we see on our way. Bought our lunch at Tim Hortons (bagels, sandwiches etc) and found a nice spot near a rather large water fall. Now we are staying in Sept-Iles (there are 7 islands just outside the town), sea view, a star-shaped pillow that Gabriel is very fond of, and just nice interior and friendly people. Tomorrow I guess we will head some 300km to the East to Mingan …. if all the higher selves involved agree 😀

43 jumping whales Aug 25

Quebec Posted on Aug 27, 2008 04:00:37

We saw whales yesterday!! Not the blue whales I had hoped for … but we saw a humpback whale jump out of the water … twice!! I laughed and cried overwhelmed by joy and a feeling of wonder.

And later another humpback was circling around a school of krills sending up air bobbles so the krills couldnt escape. Attacking them from beneath it rouse to the surface w open mouth right in front of me! And we saw quite a few water fountains from their blowholes followed by their back arching on the descent. A few were mink whales, the rest humpbacks. And Andreas saw 4 dolphins playing along the side of the boat. He wasnt really spending much energy on whale watching, most of the time he had his nose in a book but was intelligent enough to raise his head for the jumping whale and a whale back from time to time. Jonas was the least lucky of the four of us, but he took a few pictures .. mostly of water 😉 To me the whale cruise was even more special because the theme of my life for the moment is Surrender to what is … and at the cruise I surrendered trying to know that it was not in my hands and power whether I saw a single whale back or not … and then I saw a WHOLE whale … and a whale feeding! As if God was saying: Just surrender and your life will be better than you can ever dream of.

13 different types of whales are seen off Tadoussac on the North Shore of St. Lawrence River that runs past Quebec City to somewhere around Greenland. I am improving my knowledge of the geography of Canada, but it is still quite limited. But I start slowly to get an idea of how vast the country is: We saw a movie the other day where some men should look for a crashed plane in an area â€where you can put Europe twice and still have room for Greenlandâ€. And yesterday we drove from Tadoussac to Pointes-de-Montes w the following road description: Follow route 138 2½ hour north, in the round-about go straight, follow the road another hour, turn right, go to the end of the road. Yet another idea of the vastness of the American continent I got the night before Tuna came to visit us. He lives on the west coast of US close to the border of Canada; so to me we were very close to him … we are 4000km away! but of course thats closer than the usual 10.000km 🙂

Tired from the boat ride including a trip into the Sagynac Fjord ( I dont think Ive got the spelling right), which really resembles a fjord, we headed for our favorite cafe in Tadoussac: Cafe Boheme. Their broccoli soup is excellent to all 4’s opinion … and so is the rest of the food. And they speak English (a rarity outside of Montreal) … and even though they are busy they have time for extra services and a laugh. We will stop there on our way back!

3 hours of driving in the most beautiful country … it is close to NZ in beauty … but so much bigger! Every now and then there are lakes often surrounded by trees, sometimes the ocean … oh sorry the river(!) can be seen, low mountains, rocks … and occasionally a small town and luckily a petrol station. On the way we drove behind a pace car (follow this car!) – when it pulled in we accelerated to the amazing speed of 90km/h 🙂

The roads of Canada are not in too good condition – many miles of road and strong winters. In the Northern Quebec all water is distributed by car – the tubes would freeze during winter … if they had managed to bury them in the permanently frozen ground! Especially bumpy parts of the road is occasionally marked by a sign now named Ibsen as it shows a wave structure similar to the ones Michael and his company are working w. The energy in the car differed quite a lot: In the back Gabriel and Jonas were snoring. In the front Andreas and I were giggling as if we had been drinking.

It rained and was getting darker. The kids insisted on (checking w their higher selves) that we headed for a light house where there was supposed to be rooms or at least a camp ground. We have borrowed Martins tent and sleeping mattresses just in case. We arrived: Red and white striped lighthouse on a small rock island and no one around! So I started calling Bon Soir and finally found Ann. Of course she had a room for us … and later the most delicious seafood dinner to the sound of classical music and a “knirkende†lonely window!

Today Andreas read 200 pages while Gabriel and Jonas and I ran on the rocks outside the lighthouse. For Gabriel it was a bit of a challenge but he enjoyed it immensely. I managed to convince Jonas to make a bit of math … not something he has done too much of lately. And I spent quite a long time on the deck reading .. and looking for whales, – no luck this time. At dinner we had … seafood. Andreas has for some time enjoyed more varied food – he almost has an adults taste. Jonas is still more critical to what he eats but he is much more willing to try new food and he is curious to new combinations of tastes … all thanks to Martins gentle talk on the variety of tastes the other day – thank you, Martin!

Presently, I sit writing this and emails w a pearl-decorated lamp on one side and my cup of coffee on the other side, knowing that above me three wonderful kids are sleeping and to my right a km or so away whales are swimming 🙂

41 Martin Fishing

Quebec Posted on Aug 24, 2008 04:36:23

Hvor VAR d bare dejligt at se Martin – ikke alene var det TYVE Ã¥r siden sidst … men sÃ¥ var d ogsÃ¥ bare alt d besvær m at komme frem t Toronto som endeligt var ovre! And now I better change to English … I think we both were a little shy …. both how is it possible not to have seen eachother for so many years … and actually we have had very little contact … and then the energy is just so relaxed, joyful ( I cant find the right for it )…. ?! Martin drove us all the way back to Montreal – 6-7 hours drive during the night – we arrive just before midnight – stopping onlly for gas and at Tim Hortons to get some â€fastfoodâ€: bagels w cream cheese (our NZ favorite) and good sandwiches.

The first couple of days I slept … what seems to be the most of the time. Meanwhile the boys enjoyed chess, dart, movies and the like – all four of them (Gabriel – not the dart bit).

We went camping in Duhamel some 2h drive from Ste Therese, a suburb of Montreal. Martin has his camper permanently parked there (in Duhamel) for the hunting and fishing season – it resembles a campervan. Martin taught us how to fish for bas in the nearby (read: some 30-60min drive) lakes. Andreas was a fast learner – and caught our only fish that day – very nicely prepared by Martin. The second time we went fishing, Jonas managed to stay focused enough, caught the crip of the rod and caught an eatable-sized fish! Gabriel spent many happy hours fishing w the little rod w a plastic fish as bait that Martin bought for him on the way to the camping ground. I enjoyed the fishing but the best part of it all was the scenery – a calm lake surrounded by trees, so quiet and peaceful – and all to us selves!

I am getting tired … and hopefully a blue whale will make its way to Tadoussac and our boat tomorrow – we are some 500km N of Montreal and have some 10 days more of touring along St.Lawrance river before we return to Martin – more info later. All well, but a little too hot.

40 Samoa farvelx2

Samoa Posted on Aug 24, 2008 04:01:35

Nu er vi i Canada på 4.uge men I får lige slutningen på Samoa:

Den sidste nat tilbragte vi pÃ¥ vores første hotel (Kitano) i Apia – flyet gik først halv et om eftermiddagen sÃ¥ vi havde ogsÃ¥ tid til en sidste gang breakfast pÃ¥ Sydney Side cafe. Ude i lufthavnen spurgte hun om vi havde flybillet videre fra Australien … øh, vi skal til Los Angeles Chicago og Toronto, sÃ¥ nej. SÃ¥ sÃ¥ hun forvirret ud indtil hun med klar stemme meddelte at det fly da var fløjet afsted i nat og at det næste gik om en uge!! Øh?! Jeg gik i følelserne – her stod jeg m tre unger og et MEGET STORT ønske om at forlade Samoa og ikke et mindre ønske om at se Martin som jeg ikke havde set i 20 Ã¥r (vi mødtes pÃ¥ CERN i ’87)! Men øh …. nu ku jeg da godt huske at Andreas og jeg havde diskuteret hvad 12.30 am betød, den gang vi var kommet t Samoa. Det sidste jeg havde gættet pÃ¥ var en halv time inde i et nyt døgn, men sÃ¥dan var d altsÃ¥ … og vi havde fint undgÃ¥et alle muligheder for at checke afgangstidspunktet … det er egentlig først her mens jeg sidder og skriver, at det gÃ¥r op for mig, at det at jeg ikke fik genchecket rejsetidspunktet mÃ¥ske faktisk ogsÃ¥ havde noget at gøre m, at jeg var syg! NÃ¥ .. den sødeste kvinde hos Air NZ tog sig af mig (hun ringede og checkede at alt var ok kl. halv ni om aftenen!) ..og min skræk for at blive pÃ¥ Samoa en uge mere …. og skaffede os plads pÃ¥ flyet til Auckland (af alle steder!) morgenen efter for derfra at komme t. SF og til Toronto. Og jo jeg kom til at betale for det om end ikke helt sÃ¥ meget som Air NZ i første omgang for langte og forhÃ¥bentlig fÃ¥r jeg resten retur fra forsikringen! Hvis d sker …. ER prisen for visumansøgningen til NZ â€betalt†ifølge Andreas’ og mit højere selv.

NÃ¥ men i mellemtiden var vi taget t hotellet nærmest lufthavnen. Det viste sig ogsÃ¥ at være Samoas dyreste hotel, men ikke helt uden grund – der var 3-4 restauranter – et stort swimmingpool komplex smuk udsigt og adgang til strand, og sÃ¥ var der friske blomster alle vegne pÃ¥ hotelværelset (desværre var nogle af dem inkl. myrer 😉 ). Drengene fik svømmet noget mere, Andreas fik endnu en virgin pina colada og jeg fik sunbadet lidt. Vi oplevede ogsÃ¥ at een tjener tog sig af drikkevarene og en anden af maden. Det havde jeg ikke prøvet før … men d er faktisk helt almindeligt i Canada! Faktisk var d en meget god afslutning pÃ¥ vores ophold – det ændrede helt klart mit syn pÃ¥ Samoa til d bedre.

Årsagen til overskriften på indlæg nr. 39 er at da vi genså The 5th Element hos Martin gik d op for mig hvor meget stillehavsøerne er forbundet m paradis – da Bruce Willis og Leelu ankommer til Floston Paradise bliver de mødt af mennesker og musik som godt ku være fra Samoa.

Flyturen var i øvrigt ganske alm. Men det var dejligt at være tilbage i NZ omend d kun var i lufthavnen. Desværre var Martin kørt fra Montreal inden jeg fik fat i ham :-(… sÃ¥ han nÃ¥ede at se Niagara Falls og Toronto inden han hentede os. 🙂 Ã…h i øvrigt vi mellemlandede pÃ¥ Tonga … og blev modtaget af paradismusik … og lidt mere stÃ¥hej end sædvanligt for dagen efter skulle deres nye konge krones! Det tog mig lidt tid at forstÃ¥ hvad â€coronation†betød – først forbandt jeg d m øl!

På Le lagoto endte Gabriel m at kunne ligge på knæ og ender mens han skubbede sig over vandet:

Blog ImageAndreas og Jonas spiller Never Winter på Vacations:

Blog Image

39 Paradis 31.juli

Samoa Posted on Aug 24, 2008 03:06:10

Masser af sorte lavasten, hvide kokospalmestrande, smilende samoanere og tyrkisblÃ¥t vand. Jo, Samoa er smukt og menneskene venlige og hjælpsomme … og d er en ø i midten af Stillehavet, sÃ¥ de mangler stort set alt, og da alt hvad de tjener mere eller mindre enten gÃ¥r til familien eller til kirken, sÃ¥ bliver der ikke bestilt sÃ¥ meget. Landsbyerne bestÃ¥r af en samling fales … en flok stolper hævet over omrÃ¥det og m tag … spredt over et passende omrÃ¥de … og sÃ¥ nogle fÃ¥ mere traditionelle huse, nogle grise, et par høns, en hest (flot!) og sÃ¥ en asfalteret vej, der gÃ¥r i gennem. To øer hver m een vej rundt langs kysten. Om søndagen er alt stille for der samles samoanerne for at være sammen m Gud og deres familie.

De første dage boede vi pÃ¥ Hotel Kitano i hovedstaden Apia m swimmingpool hvor drengene boltrede sig og Jonas begyndte sÃ¥ smÃ¥t at kunne svømme! Maden var ikke noget at hÃ¥be hurra for pÃ¥ hotellet, men der var stille og fredeligt og folk var søde. Og vi fandt Bistro Tatau rundt om hjørnet hvor især kokosbrødet vakte lykke … og dugen hvor vi mÃ¥tte tegne! Vi nÃ¥ede ogsÃ¥ at overvære et traditionelt fiafia-show hvor de lokale synger og danser – og det kan de! Og et NZ rugby team sang ogsÃ¥ sÃ¥ man mere skulle tro d var et kor!

Efter et par dages afslapning tog vi til den største men ogsÃ¥ mest remote ø, Savaii. Færgeturen over var smuk men meget basic, bænkerækker pÃ¥ Ã¥bent overdækket dæk … og Gabriel kastede op 🙁 Det gyngede altsÃ¥ ogsÃ¥ en del! PÃ¥ Janes beach fale bliver man tilsyneladende overladt til en fale i 2.række den første nat … vi var i hvert fald ikke de eneste der prøvede det. Vores â€dør†var en plastikpresening – fint nok, hvis det altsÃ¥ ikke lige var for den storm og regn, der opstod i løbet af natten!! SÃ¥ er en fale altsÃ¥ MEGET udendørs, men ungerne sov og jeg blev en oplevelse rigere og lærte at vindjakker ogsÃ¥ kan bruges til at lukke store huller i vægge.

Næste dag god fale lige ud til den hvide strand m kokospalmer. Til middag kom vi til at sidde og spise m Feebee, genetisk fra Samoa men ellers fra NZ. Hun arbejdede på d lokale dykkersted, men jeg kunne jo ikke tage PADI pgra børnene. Hvorfor ikke?! Og så havde jeg en halv aftale om discovery dive et par dage senere! Feebee lavede også fire dance og var en af den slags mennesker som folk bare kan li og gerne vil være venner m. Køn, energi, masser af talenter og underholdende at være sammen m. Hendes ven skotske Paul var noget mere tilbageholdende men dejlig på sin egen måde! Et ungt fransk pa Katja og Ivan havde arbejdet sig vej gennem NZ de sidste 10mdr og var nu på vej til at gøre d samme i Australien. Maden var ikke god hos Janes, men folk var søde og bananer hang på klaser i tagrende så vi ku bare tage.

Dykkerstedet var 1 kms penge væk sÃ¥ jeg gik derover … og fandt ud af hotellet nær ved var lækkert! SÃ¥ der boede vi tre nætter i luksus og m rigtig god mad og smuk godnatudsigt og hængekøje. Og jeg fik dykket! jeg havde fra starten sagt at jeg ikke var tryg ved det, men jeg tog det faktisk ganske afslappet selv om jeg ikke kunne fÃ¥ vandet ud af regulatoren (den man har i munden og trækker vejret i gennem) da vi pÃ¥ lavt vand skulle lære hvordan man gjorde) Det var IKKE mig, der ikke kunne finde ud af det – udstyret var i stykker … ikke særligt betryggende! Og da vi sÃ¥ var kommet ud i bÃ¥den skal man stÃ¥ m alt udstyret pÃ¥ og tage et STORT skridt ud i vandet … det tog mig godt nok lang tid, bla fordi jeg ikke kunne fÃ¥ svar pÃ¥ min konsekrering, dvs jeg var ikke sikke rpÃ¥ at min dykning var ok m mit højere selv … hvilket ikke just er betryggende!. Og sÃ¥ tog det mig en evighed at komme ned fordi jeg havde svært v at udligne trykket i mine ører, men ned kom jeg – 9m! og fisk og svømmefødder og smÃ¥ orme der forsvinder nÃ¥r man knipser og bare fornemmelse at være under vand i en verden helt anderledes! Og jeg sÃ¥ Scar fra Find Nemo men ingen Nemo. Nu kan jeg sige jeg har dykket! Og jeg er stolt over at det lykkedes! Og nej, jeg skal ikke lige tage PADI og mÃ¥ske kommer jeg ikke t at dykke igen og mÃ¥ske alligevel, mmen mine bihuler brokkede sig dagen efter og viste mig at jeg faktisk havde presset mig selv en smule for meget, men Jonas er stolt over mig .. og d er jeg ogsÃ¥!

Og sÃ¥ boede vi de næste 9 dage pÃ¥ Vacations beach fale lige ud til havet og palmerne .. og jeg var syg, svag, nogle dage helt hævet i ansigtet sÃ¥ min kinder lignede bordtenneisbolde, nÃ¥r jeg smilede, ogsÃ¥ lidt problemer m maven … og meget lidt lyst til maden. Drengene spillede NeverWinterNights pÃ¥ pc i restauranten og nød friheden til det. Og sÃ¥ snakkede de m folk. Der var rigtig mange fra NZ. Imens lÃ¥ jeg i falen og nød udsigten, sov og læste Night/Day/Twilight Watch af Sergei Lukainenko – kan bestemt anbefales … ogsÃ¥ filmene!

Vi lejede også bil en dag og kørte ud til verdens vestligste punkt, hvor man bogstavelig kan se ind i morgen!

En NZ kvinde hjalp Andreas m at pakke, for jeg var stadig for svag – endnu en gyngende færge og sÃ¥ retur til Hotel Kitano og Sydney Side Cafe, som er ejet af et dansk/samoansk par. Næste dag var vi i lufthavnen i god tid, troede vi! Men flyet gik 12.30am …. oversat betyder det en halv time inde i et nyt døgn og altsÃ¥ for ca 10 timer siden! Behøver jeg at fortælle HVOR dum, jeg følte mig?! Air NZ hjalp os – næste fly til LA var ugen efter, fedt ikke?! Og alle fly til Auckland var fuldt booket, men vi ku jo altid tage chancen. NÃ¥ vi tilbragte dagen pÃ¥ Samoas lækreste hotel rundt om hjørnet fra lufthavnen, Andresa fik endnu en virgin Pina Colada og Jonas demonstrerede at nu kan han svømme .. og det kan Andreas ogsÃ¥. Gabriel er ogsÃ¥ blevet temmelig tryg v vandet. Og vi bleve sikret plads pÃ¥ flyet til Auckland næste morgen kl.6.45, og derfra til SanFrancisco og til Toronto … og ja, jeg kom ogsÃ¥ til at betale, men vi er alle raske og en oplevelse rigere. Og pÃ¥ sin vis var det dejligt at opleve Samoa fra en god side. Jeg tror ikke jeg kommer tilbage dertil. Jeg tror egentlig ikke jeg er til en ø in the middle of Nowhere, med det var præcist det jeg gerne ville prøve v at besøge en Stillehavsø. Næste gang tager jeg til Thailand eller Goa for at fÃ¥ sandstrand og kokospalmer!

Blog Image

Blog Image

NZ Billeder

New Zealand Posted on Jul 11, 2008 12:02:04

Her er lidt billeder fra New Zealand. Jeg kan desværre kun oprette nye indlæg, og ikke lægge dem ind i Silke’s indlæg hvor de hører til.

Men jeg har ved hvert billede skrevet det indlæg nummer, som de relaterer til.

~DM in English Juni5 – #post28

Edan Divine Land Public School 3.jan

Indien Posted on Jul 11, 2008 11:44:15

Edan Divine Land Public School – 3.jan INDIEN

Jonas kastede op i nat – og sÃ¥ var strømmen ovenikøbet gÃ¥et – men skaden var lille. Og han sov bare formiddagen væk, ellers er han vist pÃ¥ ret køl igen. SÃ¥ det var kun Andreas, Gabriel og jeg som efter morgenmadsspisning hos vores nye stamrestaurant Swagat, tog en hestevogn (til Gabriels store fryd) til Edans skole, Edan Divine Land Public School. Edan har jeg mødt pÃ¥ hotellet, han er skotte med voksne børn. Han har kastet sig over Bodhgaya og den store analfabetisme (ca 55% her, tror jeg nok), og har startet denne skole i 95. Der gÃ¥r nu ca. 80 børn udvalgt pÃ¥ baggrund af at de er fattige (kun den rigeste fjededel af elverne betaler 1 rupee om dagen for skolegang – dvs. ca. 4kr om md), i den kvikke ende, og sÃ¥ flest piger. Bare skolens lille gÃ¥rdsplads emmede af latter, orden og kærlighed. Vi fik lov til at komme ind i den ældste klasse, hvor 7 piger og to drenge i alderen 9-12 Ã¥r i et lokale mindre end Livets Skoles lærerværelse (lille!!) sad pÃ¥ smalle træbænke med kolde fingre for det er vinter, og selvom Edan lader skolen starte senere, sÃ¥ de kan vente med at komme ud af deres varme senge er det koldt med tynde klæder! Deres øjne strÃ¥lede – det kan godt være de er fattige, men de virkede godt nok gladere end mange danske børn, jeg har mødt. De var nysgerrige pÃ¥ den dejlige mÃ¥de og fortalte gerne om dem selv. De ville gerne at jeg skulle undervise dem i matematik, øh men hvor er I kommet til? I stedet fortalte jeg dem historien om den gamle mand, der svarer de to vandringsmænd om hvordan den næste landsby de skal besøge er, afhængigt af deres beskrivelse af den landsby, de netop kommer fra. SÃ¥ fik jeg lov at se de andre klasser. I den yngste klasse var der nok 25-30 unger, der sad helt tæt pÃ¥ træbænke, men igen med en god energi i klasseværelset. Hver klasse sin lærer, ogsÃ¥ en kvindelig. Edan har indtil nu blot skrevet checks ud til skolen – pÃ¥ spørgsmÃ¥let om hvor han fÃ¥r pengene fra, svares der blot “I am bright” 😉 Edan synes det ville være super, hvis skolen kunne fÃ¥ en venskabsskole i Danmark – sÃ¥dan en som Livets Skole, f.eks. sÃ¥ hvad siger DU, Ingelise?!

Det meste af den varme tid på dagen tilbragte jeg på hotellets terasse med yoga, lidt meditation, snak med Edan om meditation og om hans skoler (han har også en syskole for unge kvinder og en enkelt rigtig landsbyskole med blot een klasse), og læsning. Canadiske Jeff er lige ankommet fra Nepal, han er her fordi han er buddhist og skal på retreats, hjemme er han ved at bygge et retreatcenter, som kan huse 16 midlertidige munke og nonner – hans måde at betale sin gæld til universet tilbage på. Jeg glæder mig også til snart at blive klar på hvordan jeg skal betale MIN gæld tilbage!

På Swagat i aftes støtte vi endnu en gang i den schweiziske familie med 6 piger i alderen 2-9, der driver et trekking firma i Nepal og som bestemt ikke har lyst til at vende tilbage til tv-kiggeri, shoppingmalls og medicinering af hvert andet barn i en klasse i Schweiz.

Vi så Great Buddha Statue, som er doneret af nogle japanere – og drak frisk orange juice på gaden og rørsukkerjuice.

37 snestorm

New Zealand Posted on Jul 08, 2008 07:51:07

ja, vi var nødt til at vende om pgra snestorm – meget smukt og meget lærerigt, der var et par stykker af os som simpelthen ikke havde lyst til at forlade NZ og derfor ramte vi ind i lukkede veje pÃ¥ vores tur fra Wellington (mest syd pÃ¥ nordøen) til Auckland højt mod varme nord.

Idag har vi været i varme kilder og er sÃ¥ smÃ¥t ved at indstille os pÃ¥ at i morgen gør flyet mod Samoa. Mere senere … ellers alt vel herfra den anden side af jorden.

« PreviousNext »