Blog Image

Tour de Gaia

Lidt om bloggen og lidt hjælp

Silke og silkeormene Gabriel, Jonas og Andreas deler i denne blog deres oplevelser på deres rejse jorden rundt.
Lidt hjælp til jer som ved lige så meget om blogs som jeg gjorde for en uge siden: Vi skriver indlæggene og I kommentarerne. I behøver ikke at logge på for at skrive kommentarer, som kan ses af alle. Både for at skrive og læse tidl. kommentarer skal I klikke på "kommentarer" under indlægget. Hvis I vil sende os mails kan det ske til Silke på Chandragita@chandragita.com. Til Andreas på orangekorset@chandragita.com og til Jonas på lynkorset@chandragita.com
Jeg har oprettet en Katagori Iternary, hvor I kan laese vores overordnede rejseplaner. Jeg aendrer indlaegget efterhaanden som vi aendrer planer.

54 Pisaq our home for 6weeks

Peru Posted on Nov 14, 2008 20:24:27

Nå det er vist lidt siden sidst 😉

Og jeg glemte at fortælle noget vigtigt som vi oplevede i Machu Picchu. Drengene, især de fem store legede i flere timer omkring stenbruddet – store sten. Og Store Høvding udfordrede indianerne med at de skulle kravle op pÃ¥ den sten og den sten for at avancere i det indanske hierarki, sorry jeg kan ikke længere huske titlerne, men jeg kan huske m hvilken indsats indianerdrengene klatrede op pÃ¥ stenene … og hvordan de tydeligt blev bedre med øvelsen! Senere pÃ¥ rundturen blev de udfordret med stifinderprøven og et par andre tests indtil de var klar til Høvdingetitlen. Og sÃ¥ gav Store Høvding Big Boss dem indianernavne som Snigende Bremsespor (Chris), Snigende Søpølse (And), Snigende Skrigebarn (Gabi), Snigende Snotklat (Jonas) og Snigende Dellefrans (Niko). Men senere mens vi sad i det varme vand i Aguas Caliente og nød godt af Jonases gavmildhed i form af drinks ved poolen, kom den store indianske Ã¥nd til Høvding Pure Heart og nye navne kom frem: Løbende Vind (the indian formerly known as Jonas), Modige Bøffel (the indian formerly known as Christoffer), Viise Puma (…. Nikolaos), Skinnende Sol (….Andreas)) og Skrigende Ørn (…Gabriel). Jeg ved ikke med jer, men jeg synes den indianske Ã¥nd kom m nogle helt fantastiske navne til alle seks indianere!

En dag fik vi lov til at beholde de 4 fra Kirke Eskildstrup før de stak af til Lima og senere KE … æv, det var bare alt for dyrt at ændre billetterne! Jonas blev liggende i sin seng, den morgen TIDLIGT de tog afsted … for han synes bare det var FOR hÃ¥rdt at skulle sige farvel! Nu glæder vi os sÃ¥ til Julehygge i KE!

Hov, jeg glemte jo helt at fortælle at den sidste dag holdt vi Jonases 10Ã¥rs fødselsdag med fødselsdagssang og gaver pÃ¥ sengen – staklen havde inden da været grædende oppe og spørge Andreas, som sad i køkkenet, om vi dog ikke snart kom. Jonas havde jo ønsket sig Lego StarWars 1+2, men Rikke havde ikke lige fanget at det drejede sig om PC spil, sÃ¥ efter morgenmaden sad 5 drenge optaget af at samle Lego! Senere pÃ¥ dagen spiste vi IS hos Ulrikes – og der blev skudt lidt mere med bue og pil i haven.

Og hvad har vi sÃ¥ lavet siden de 4 tog afsted …. tjah. En helt almindelig dag lyder ca som følger. NÃ¥r A og J vÃ¥gner begynder de at spille Total War 2 som Jonas fik af MR til sin fødselsdag. Og nÃ¥r vi to andre vÃ¥gner, ligger vi lidt og hygger i hinandens varme. SÃ¥ gÃ¥r jeg i bad mens Andreas begynder sin pandekagebagning (i gÃ¥r lærte han at vende dem, HELT uden brug af spatel … og de smÃ¥ fik han endda til at lave saltemotale). Vi spiser i køkkenet med udsigt til en lille majsmark og to smukke Apus i baggrunden, Ofte er Bob, Paul eller Ruth ogsÃ¥ i køkkenet og vi hyggesnakker… Ungerne spiller, jeg læser eller bare nyder bjergene eller forsøger (som regel forgæves) at komme pÃ¥ nettet. Og sÃ¥ gÃ¥r vi indtil Pisaq langs floden jeg og et passende udvalg af dejlige drenge. Hvis destinationen er Ulrikes Cafe er Jonas og Gabriel (pÃ¥ cykel) som regel pÃ¥ holdet, hvis det er Pisaq Inn (som serverer de dejligste empanadas med den lækreste karamelliserede rødvin) er Andreas som regel pÃ¥ – jeg er altid klar til en Cappuchino Saube og en brownie eller en ApfelStrudel con Helado hos Ulrikes. Hvis vi er heldige følger Paz og Luz (to dejlige hund fra stedet) med os ind til byen, Gabriel nyder at cykle sammen med dem! Maden er lidt ensformig i længden hos Ulrikes .. men kagerne er uovertrufne, inkl. den nye Torta de Zanahorias (gulerodskage). A+J er faktisk i stand til at bestille deres mad pÃ¥ spansk, men ellers folder de sig ikke sÃ¥ forfærdelig meget ud pÃ¥ spansk, i hvert fald ikke sÃ¥ meget som jeg havde hÃ¥bet! Tjah, sÃ¥ gÃ¥r vi pÃ¥ indkøb: Mælk, æg (i pose!!), smør, mel (alt til pandekager), mangoer, ananas, pepino (en slags melon), store eller smÃ¥ bananer, doce ciabatas (“dejlige brød” som Jonas kalder dem, mens han ser “himmelsk” ud) – nogle gange kokosmakroner eller yoghurt fra Ulrikes. Ofte tager vi en tuc-tuc hjem selv om de her i Peru gÃ¥r under betegnelsen moto-taxi. Paz og Luz fÃ¥r hver et brød at gnave i og jeg fÃ¥r en kop te – manzanilla m honning eller cocabladete (Peru er et af de fÃ¥ lande hvor cocablade er legale!). Tandbørstning og aftisning foregÃ¥r inde hos drengene og derefter gÃ¥r Gabriel og jeg indtil os selv, hvor Gabriel tænder vores 3 stearinlys (een gang er det lykkedes ham at tænde ogsÃ¥ tændstikken selv, men ellers er d mig der gør d). Han nyder det og er meget koncentreret om det … og følgelig nyder jeg d ogsÃ¥!!

En af de dage, hvor vi ikke tog en tuc-tuc hjem (pÃ¥ trods af mørke skyer) begyndte det at regne med disse peruvianske meget tunge drÃ¥ber …. og sÃ¥ tog d til og til og det haglede. Gabriel cyklede tappert videre end til det altsÃ¥ bare gjorde for ondt med de hagl. Det hjalp at han fik min store NZ hat pÃ¥ (faktisk er det hans!), men kun for en kort tid. Totalt gennemblødte nÃ¥ede vi i ly i Dianes kommende restaurant, hvor en af arbejderne insisterede pÃ¥ at G fik tørt tøj pÃ¥ og derfor bar ham hen til vores rum. SÃ¥ strippede alle og kom under den varme bruser – bagefter hyggede drengene sig nøgne under tæpperne med en film og alt var bare hygge og idyl.

Gray har bygget en stor (11 lag) labyrinth af sten lige over for Paz y Luz. Jeg har brugt den flere gange til personligt arbejde og andre gange har jeg bare løbet den i gennem med en frydefuldt hvinende G. A og J har ogsÃ¥ brugt den nogle gange – som oftest ogsÃ¥ i løb.

Sidder her m 3 sovende børn, andes-musik i ørene, stearinlys og kondorfjer i det ene vindue og måne og bjerg i det andet. Hvad mere kan man ønske sig af livet?!

Jeg har givet Jonas endnu en Munay Ki indvielse i midten af labyrinten. Han er egentlig klar til to mere, men d var for varmt!

Jeg har været heldig at være med pÃ¥ den workshop Rikke ogsÃ¥ deltog i, om de fire elementer med Diane, som ejer stedet her. Vi lÃ¥ pÃ¥ maven i græsset og talte med vores universelle Moder Jord, Pachamama, vi tog pÃ¥ rejse med vandet til fjerne verdensdele, vi fløj henover bjerge og ud i rummet med luften (og sÃ¥ sylfider – luftens elementarvæsner), og kastede vores begrænsninger ind i ildens flammer. Og sÃ¥ var den dag ogsÃ¥ gÃ¥et!

Gabriel elsker at lege med det lille inkaskak som stÃ¥r i et af køkkenerne. Nogle er gode og andre er onde, men de fÃ¥r alle majs, hvis de er sultne – jeg forsøger at lære ham at de onde kun er onde fordi de er sultne,men jeg tror desværre ikke den er feset ind.

Før Gray rejste hjem for at pakke sine ting og hente sin kæreste herned, gav han mig en cleansing ceremony, hvor min aura blev renset med Aqua de Florida, med ild, med æg, med sten, med fjer, og med rosenblade (noget sÃ¥ sensuelt!) … og derefre hands-healing – jeg har aldrig følt mig sÃ¥ renset! Men d trængte jeg vist ogsÃ¥ til!

Havier er et helt kapitel for sig. Han rejste til Nelson i BC, Canada i mandags og vi savner ham alle.

Og bare lige en sidste ting – nettet er hÃ¥bløst og jeg kan ikke komme ind pÃ¥ nogen af mine emailskonti …. men energien til at skrive pÃ¥ bøgerne i stedet 😉



53 Machu Pichu 12-14.okt

Peru Posted on Oct 24, 2008 01:57:40

pgra af en gruppe ikke-fulde svenskere, var vi nødt t at forlade Paz y Luz ml d.12 og d.14.okt ….sÃ¥ derfor blev d der vi tog t Macchu Pichu (Gu ve om jeg nogensinde lære hvor mange c´er der skal i d navn! ) Man SKAL tage toget t Aguas Caliente og derfra en bus til selve Machu Pichu (hvis man altsÃ¥ ikke vil gÃ¥ langs jernbaneskinnerne efter mørkets frembrud som Christer gjorde … og desværre ikke har mulighed for at gÃ¥ inkatrailet fordi man har 3-5 superdejlige unger pÃ¥ slæb) . Og nÃ¥r man er ikke-peruvianer mÃ¥ man ikke tage de billige tog – de forstÃ¥r virkelig at presse citronen! NÃ¥ tog t og fra Cusco var ikke muligt, sÃ¥ vi endte m et vistadome tog fra Ollanta, dvs et dyrt tog men sÃ¥ til gengæld m vinduer i loftet, hvilket viste sig give en hel del til oplevelsen for bjergene var HØJE og vi kørte tæt forbi dem … Og nej, det er ikke nok at betale billetterne over nettet – de skal afhentes i Cusco. SÃ¥ hele flokken ind i en taxa … først skulle vi hæve penge, for kun pÃ¥ nettet kan man betale m kreditkort, og sÃ¥ hente billetterne. Det var en af de her oplevelser, hvor den bedste er at vi formÃ¥ede at sørge for at energien var god imellem os alle 8! Og sÃ¥ kom belønningen: Mad pÃ¥ Café Jacks, hvor de stakkels kvinder vist ikke helt kunne kende Carsten og Michael fra hinanden og havde lidt svært ved at fatte hvordan den ekstra kvinde og de to ekstra børn kom ind i billedet….. Men alle nød maden – og længe efter brokkede hr. Christoffer sig til Jonas over at denne ikke havde tvunget ham til at bestille French Toasts for de var bare SÃ… gode!

Og en af aftnerne sad fire store dejlige drenge og spillede Scrabble m hr.dansklærer – den største is man ku fÃ¥ i Peru var pÃ¥ højkant – og de vandt m eet point 307 mod 308! (For Carstens æres skyld (ikke at den er skrøbelig!) bør det mÃ¥ske nævnes at jeg til slut nogle gange pÃ¥pegede visse mulige ord …) SÃ¥ nu kender Ulrike os i Pisac for vi er de første der nogensinde har spist FEM kugler is (hver!) i hendes café! Bortset fra det er den faktisk rigtig god, især inkl chokoladesovs!

Dagen før vi om eftermiddagen skulle t Machu fik RIkke en healing hos Diane her pÃ¥ stedet …. og d var en af de healinger, der gik lige ind … og sÃ¥ sÃ¥ vi ikke sÃ¥ meget til den dejlige kvinde – og piv, Rikke mÃ¥tte blive hjemme og vi mÃ¥tte undvære hende pÃ¥ Machu. Til gengæld fik RIkke lov til at deltage i Dianes workshop om elemterne, mens vi var væk …. nÃ¥r d nu skulle være, var d da en fantastisk gave universet gav Rikke i bytte … og Carsten har lovet at bringe Rikke t Machu Pichu senest om en 5-10 Ã¥r (sÃ¥ Carsten, nu bliver d svært at løbe fra 😉 )

Valle Sagrado er ogsÃ¥ smuk længere væk fra Cusco – og ruinen i og selve byen Ollantaytambo sÃ¥ ud til at være et besøg værd. Men nu stod det altsÃ¥ pÃ¥ togtur – og kors, jeg har aldrig set sÃ¥ fantastiske bjerge …. der er atlsÃ¥ ikke noget at sige til at bjerge er Apus, bjergÃ¥nder, ifølge den gl peruvianske tradition. At bjergene hentil og omkring Machu Er sÃ¥ fantastiske kom helt bag pÃ¥ mig, for ingen guidebog fortæller om det … fra dem har jeg mest haft opfattelsen af at det var selve ruinen der var sÃ¥ fantastisk …

NÃ¥, energien havde været til ikke at bestille hotelværelse inden vi kom frem. Vi voksne havde lidt kørende omkring det med de for styrende enlige mødre og mænd, der tager ansvar, sÃ¥ jeg havde bestemt mig for at læne mig tilbage og regne med at det m hotelværelse klarede Carsten …. men da han først foldede guidebogen ud da vi VAR stÃ¥et af toget, var det godt nok svært! Og en halv time senere havde vi tre billige (!) værelser i ok standard – totalt uproblematisk bortset altsÃ¥ ligefra at jeg fik fornemmelse af at hotelmutter var v at fuppe os og derfor blev meget (alt for meget) insisterende pÃ¥ at vi fik kvittering pÃ¥ at vi havde betalt.

Vegetarisk mad i en gade som osede af samme enregi som pÃ¥ et skisportssted: Folk er i Aguas Caliente for at se MachuPichu…. og ja, sÃ¥ skal de ha dækket deres øvrige behov for søvn og mad og køb af souvenirs ….

Næste morgen 6.30 tog vi bussen op – igen det rene røveri, men … FLOOOOOTTTTT!!!! Jeg hÃ¥ber det lykkes mig at lægge billeder pÃ¥ webloggen for .. I lack words!! Det var super vi var kommet derop sÃ¥ tidligt, for det var køligere i vejret og der var færre mennesker.

Jeg fik lagt de fire elementer ind i fire sten, og vi fik set condorens tempel, soltemplet …. mmm. Fra den sten som bla betegnes som et solur, oplevede jeg en negativ nærmest truende energi … temmelig underligt … men jeg valgte at regne m at jeg havde noget jeg skulle lære af stenen og connectede derfor m den m intention om at mÃ¥tte heale hvad der mÃ¥tte være mellem os … og sÃ¥ oplevede jeg den kærligste energi strÃ¥le fra den!

Drengene og Carsten legede dÃ¥seskjul og hvem-kan-Carsten-tage-flest-fotos-af-har-tabt omkring nogle store sten lidt i udkanten af ruinerne. Christoffer stemmer pÃ¥ denne legeplads som verdens bedste – jeg tror Andreas og Jonas vil rate den nr. 2 efter træborgen i Quebec.

Frokost fik vi på d lokale cafeteria som efter dansk standard ikke var dyrt men helt ok i kvalitet.

Ved 3-tiden var vi godt trætte – heldigvis sørgede Carsten for is til os før vi tog den fantastiske bustur tilbage til ski-bumse-byen; hvor Jonas bød pÃ¥ drinks pÃ¥ bassinkanten i de varme bade, hvor bunden var smÃ¥sten. Vi havde glemt badebolden, sÃ¥ vi brugte en hvinende Gabriel. Aftensmaden var ikke noget at rÃ¥be hurra for – til gengæld faldt jeg i søvn hen over bordet.

Næste morgen gik Carsten pÃ¥ opdagelse efter morgenbrød men vi sad og hang langs jernbaneskinnerne …. og sÃ¥ gik d ellers hjemad mod Rikke!!! Jeg synes ikke jeg helt har formÃ¥et at beskrive vores oplevelser pÃ¥ MP ordentligt – men d var altsÃ¥ en fantastisk oplevelse i form af energi og bjerge … og sÃ¥ havde vi d dejligt sammen!



52 Paz y Luz til ca.9okt

Peru Posted on Oct 22, 2008 02:58:27

Det der m datoer er ikke nemt nÃ¥r man har rejst længe, sÃ¥ jeg var meget tæt pÃ¥ at tage fra Cusco t Paz y Luz i Pisac i den hellige dal en dag for tidligt – heldigvis kunne vi fÃ¥ lov t at bo pÃ¥ hotellet en ekstra dag… og oplevede derfor mandeunderbuksereklamer blive fotograferet i vores baggÃ¥rd – ganske nydeligt syn!!

Vi nÃ¥ede en sidste brunch pÃ¥ Jacks cafe d.5,okt om morgenen og sÃ¥ gik turen t Paz y Luz pazyluzperu.com – smuk natur – jeg ved jeg gentager mig selv, men al den peruvianske natur, jeg har oplevet har bare været fantastisk! Blev modtaget m Ã¥bne arme af Diane som har startet Paz y Luz og fik derefter en hurtig rundtur af Gray, som er stedets manager. Han var lige bleveet færdig m en mega labyrint bag husene. Allerede senere samme dag havde jeg gÃ¥et turen – dejlig form for meditation. Andreas fik ogsÃ¥ gjort brug af den, men som mange ting m børn og unge, foregik d i et noeget hurtigere tempo (læs : løb).

En ikke særligt snakkende gruppe nordmænd boede pÃ¥ Paz y Luz. Flere af dem havde mesaer (som er en pakke m diverse sten og hellige objekter). PÃ¥ baggrund af Annmaries instruktion er jeg selv begyndt at samle sten mm til min mesa, men har ligesom ikke rigtig en endnu (men d har jegforhÃ¥bentlig i morgen!!). NÃ¥ men m lange ører forstod jeg at de skulle deltage i en despacho ceremoni (ofring til Pachamama og/eller en apu (bjergspirit)) samme aften. Mon jeg mÃ¥tte fÃ¥ lov at komme m? Det viste sig at være Britts afgørelse, sÃ¥ jeg kom t at stÃ¥ et stk tid uden for rummet indtil hun kom. Hvilket var en god ting for sÃ¥ kunne hun i ro og mag checke m gruppen at d var ok for alle dem – gudskelov var d det!

To qero indianere udførte ceremonien. Nu er d lidt tid siden, jeg overværede d, sÃ¥ : Vi blev hver renset m nogle blade som start og sÃ¥ blev despacho-pakken ellers bygget op af diverse korn, masser af cocablade (hvoraf nogle af dem indeholdt vores intentioner, indblæst) sukker, krydderier, cocacola (sic!), rosiner, og slik – jeg fik lov til at lægge mit ønske ned i et pink syntetisk stykke slik!.Og sÃ¥ blev d hele pakket pænt sammen i indpakningspapir og brændt pÃ¥ bÃ¥let! Bagefter fik jeg lov t at købe et styk stof til min mesa af en af paqoerne. D var noget dyrere end jeg havde regnet m, men til gengæld betalte jeg intet for ceremonien.

Sikke en gave bare at ha været på Paz y Luz nogle få timer og så få lov at overvære en despachoceremoni!

Næste dag gik vi langs floden ind t Pisac by ca 15mins gang. Og fandt hurtigt Ulriks Cafe pÃ¥ hovertorvet, og siden har d været vores stamcafe – udvalg af god mad, lækre kager ( jeg mÃ¥ altsÃ¥ snart se at fÃ¥ prøvet ders cheesecakes, men deres brownie, chocolate chip cookie og især deres appfelstrudel er bare sÃ¥ fantastiske ..) Og sÃ¥ har de bunker af spil, Osho Zen Tarot kort og Emoto-bog liggende udover spansk ordbøger og peruguides.

Vi fandt ogsÃ¥ hurtig et godt sted at købe frugt – tre tøser løber som regel rundt i butikken og moderen har stor mave og sÃ¥ gider hun at prøve at forstÃ¥ mit spanske! Æggene køber vi i supermarkedet i en pose – indtil nu er alle æg kommet helskaldet hjem – og vi har ogsÃ¥ fundet byens bager, som for sjældent laver Jonases yndlingsboller (a la ciabatta).

kl. meget tidligt d.8.okt stod A og J iført deres hatte og ponchoer klar ude ved porten for at være klar t modtagelse af Greverne og Baronen, som skulle lande m fly i Cusco kl. 7.05. Og sÃ¥ kom de ikke – Gray havde informeret os om risikoen, for der var varslet strejke i hele Peru, hvilket indebærer seriøse vejspærringer – formÃ¥l: At gøre regeringen opmærksom pÃ¥ at de skal gøre “noget” v de stigende priser. Jeg havde prøvet at smse og maile t Rikke, men desværre fik de først beskeden samme dag som strejken gik i gang -. og ovenikøbet landede de flere timer senere fordi vejret var dÃ¥rligt i Cusco.

NÃ¥ men …. vi mÃ¥tte jo bare vente og hÃ¥be … og om ikke andet var der store chancer for at kunne komme frem dagen efter!

SÃ¥ jeg fik en dejlig healende session hos Diane og netop som jeg synes at nu var sessionen lukket, sÃ¥ jeg Carstens ryg ud af vinduet …jubii!!

De havde gÃ¥et 16km MED opbakning og pÃ¥ en varm dag!!! Der havde været væltede træer og ofte kun 100m i mellem sten pÃ¥ langs af vejen, totalt umuligt for en bil at komme frem. Hvor var vi bare glade for at de var nÃ¥et frem – og kors en bedrift! Og heldigvis kunne Rikke og Carsten ogsÃ¥ med d samme godt li Paz y Luz 🙂

Vi sad i køkkenet og snakkede mens vi spiste

Dagen efter. Tjah, det er ved at føles som længe siden, men ungerne legede. Og vi har væreet inde og spise på Ulrikes cafe!



51 Lake Titicaca og Cusco

Peru Posted on Oct 07, 2008 16:30:09

Tilgiv mig hvis jeg gentager mig selv: Arequipa er en dejlig by, hvor jeg følte mig rigtig godt tilpas. Peruvianerne er søde og smilende – og selv om mit spanske er begrænset er det let at lave sjov med dem. De kan kigge utrolig nysgerrigt på os,- og når man så smiler, smiler de igen. Og nej, jeg har ikke følt mig utryg ved at gå på gaden heller ikke de gange, jeg har været alene.

Efter Colca Canyon blev vi nogle dage i Arequipa. Så vi egentlig noget af det man skulle?! Det tror jeg ikke. Åh jo – det er godt at man har fotos nuomdage til at støtte hukommelsen! – vi så klosteret Santa Catalina Klostret som er et stort område inde i Arequipa hvor rige nonner har tullet rundt afsides indtil for 40 år siden – photographers paradise som der stod et sted!

Blog Image

Blog Image

Der blev drukket mange Chocolate Caliente og Latte pÃ¥ Cusco Coffee Company, som sÃ¥ IKKE findes i Cusco 🙁 Men noget af energien blev desværre ogsÃ¥ brugt pÃ¥ diskussion af at jeg var for maskulin og Michael for lidt – suk! Gamle mønstre som vi begge prøver at bryde, men nÃ¥r vi er sammen er d bare supersvært. Jeg var ikke ret langt fra at tage flyet selv til Cusco i stedet for at tilbringe dage i energien, og havde ogsÃ¥ haft det fint med at han var taget tilbage tilDK som han overvejede. NÃ¥, Michael endte med at gÃ¥ ned og bestille bilen til trods for at der var en risiko for at de ikke talte engelsk. Og sÃ¥dan noget som d.26.sept. sad vi i en superlækker van med en sød og dygtig chauffør pÃ¥ vej mod Puno – nej ikke Puna hvor Osho stedet ligger, men Puno hvorfra man tager bÃ¥den ud til de nok sÃ¥ berømte sivsøer. En utrolig smuk køretur gennem et fascinerende og meget bart landskab. Først ligefør vi kom til Puno var der igen: TRÆER! Vi kom igennem Juliaca som er hovedbyen i omrÃ¥det. Den er meget flad sÃ¥ her vrimlede det med cykeltaxaer og tuc-tuc´er. I Puno var alle gader ensrettet, hvilket de i øvrigt ogsÃ¥ er i den hvide by, Arequipa. Og vores chauffør endte med at mÃ¥tte bede en lokal tuc-tuc kører os til hotellet….

Lækkert hotel med ok udsigt over søen og til bjergene,- og god morgenmad pÃ¥ øverste etage …omend vi allerede pÃ¥ det tidspunkt var ved at være smÃ¥trætte af deres flade hvide boller – vi fÃ¥r dem i øvrigt ogsÃ¥ her i Paz y Luz! Hver morgen i tre uger er lidt i overkanten ….nÃ¥ nej det er ikke rigtigt: vi snød os til anden morgenmad i Cusco, hvor vi gik ned pÃ¥ den lokale yndlingscafe Jacks og fik Kanel.æble grød eller abrikosmusli-friskfrugt-yoghurt og Latte Saube mmm.

NÃ¥ tilbage til Puno. Jeg havde det superdÃ¥rligt, mest psykisk (jeg aner ikke hvad jeg har lyst til nÃ¥r vi kommer tilbage til DK – og det er svært for sÃ¥dan en som mig ikke at have plan og mÃ¥l og ønsker!), sÃ¥ en halv dag lÃ¥ jeg bare mens de andre hyggede omkring mig. Gabriel nÃ¥ede at fÃ¥ en yndlingscafe Ukuku som han ogsÃ¥ gerne ville pÃ¥ da vi var nÃ¥et til Cusco … lidt af et problem nÃ¥r der er 380km til den restaurant han gerne vil pÃ¥! â€Restaurant†er i øvrigt et af ord i hans ordforrÃ¥d – nok ikke sÃ¥ normalt for en 3½ Ã¥rig. Det gÃ¥r i øvrigt bedre med hans sprog men han har fortsat en pudsig grammatik og mange af lydene er ikke særligt klare. Men i det mindste er vi ikke i tvivl om hans humør!

Blog Image

Lake Titicaca er den højest beliggende sø man sejler på, og er 170km lang. Vi så kun et lille hjørne af den – og ja, som Ann havde skrevet meget turistet. Men jo det er sjovt at stå på en ø lavet af siv, at gå rundt på siv og se huse lavet af siv og spise siv (smager sprødt, frisk og lidt sødt) og sejle i en båd lavetr af siv. Hvis jeg skal der til igen skal jeg ud og være på en af øerne længere ude ohvor noget af den oprindelige religion også findes i et vist omfang.

Blog Image

Som I kan se er Andreas fortsat MEGET glad for orange Рmen d er nu Jonas der har g̴et m sin poncho og hat mest.

Blog Image

Næste dag: Ti timers togtur til Cusco. Det lyder slemt – det var det ikke!! Dyrt ja, men alle pengene værd. Luksus med dug og lampe på bordene, tjenere, der serverede synkront, espressomaskine ombord, bløde sæder, orkestre (første spillede dejlig peruviansk, mens vi kørte gennem det smukkeste landskab – det andet springer vi over!), og en udkiksvogn bagerst med stort set fuldt vue til landskabet vi kørte igennem. Passet var i ca. 4.5km højde og fra at være tørt og meget lidt frugtbart, begyndte der at komme grønne marker, flere huse og endog træer! Den eneste ikke luksusting ved toget var at det der med pladsreservationer ku computeren altså ikke finde ud af. Så alle havde fået pladser spredt ud over vognen. Guiden, der var med den engelske gruppe sagde at sådan havde det været lige siden de var gået over til computer. Heldigvis betød det blot en munter tonei vognen, og alle fik hilst på hinanden! Jeg tog mig i øvrigt heldigvis sammen til at spørge guiden om noget som havde undret mig en del: I Indien smed inderne englænderne ud og så var de ligesom indere tilbage. I Amerika blev englændere og franskmænd og indianerne blev tilbage som en underklasse. Men i Peru virker det så blandet – det er ikke til at se hvem der eraf spansk afstamning og hvem der er af indiansk afstamning. (Nogle ligner præcist mit billede af en smuk værdig inka!) Forklaring: Conquistadorerne var mænd, og ikke familier! Så blandingen mellem spanierne og inkaerne begyndte allerede for snart 500 år siden. I øvrigt var hendes mening (hun var fra Lima) at jo peruvianerne var blevet katolske men at de også havde formået at dreje kristendommen så den passede til dem. Fx kaldes Virgin Mary for Virgin Mary Mother Earth, og vi har set billeder, hvor Jesus ligner en solgud.

Nej, Cusco ku jeg ikke lide! Vores hotel havde smuk udsigt over den byen, som med sine tegltage mindede mig om Siena, men at gå nede om aftenen på Plaza de Armes og blive overfaldet for om man dog ikke ville spise på den eller den restaurant. Nej tak! Heldigvis tvang universet mig tilat blive lidt længere i Cusco og den er bare superdejlig! Mere turistet og større adskillelse mellem turister og indbyggere endi Arequipa, men næsten alle gader, jeg har gået ad har været smukke og fotogene, og bjergene er dejlige!



50 Arequipa og Colca Canyon

Peru Posted on Sep 23, 2008 19:40:06

Blog ImageJO, vi er ankommet godt til Peru! Guidebøgerne især Lonely Planet havde skrevet saa meget om tyveri og røveri at jeg til sidst næsten var blevet helt afskrækket! Men heldigvis var det lykkedes Michael at fÃ¥ fly der alndede en time før vores …. dvs kl. 11 om aftenen d.12.sept., sÃ¥ jeg ikke behøvede at starte i et nyt land alene igen. Det var dejligt at blive modtaget i lufthavnen, og Gabriel sad straks pÃ¥ Michaels arm, men i en lidt indadvendt tilstand, for han havde kastet op netop som vi landede i Lima. Faktisk var han ganske syg, høj feber de næste par dage, muligvis røde hunde el. udrensning.

Vi tog fly kl.4.30 om morgenen direkte til Arequipa. Og tog taxa igennem Arequipas øde gader 2 timer senere. Meget a la Quito hvor Pia og jeg var for 13 år siden. For vores hotel, se www.queensvillahotel.com

Jeg havde jo regnet m at ungerne ville tilbringe meget tid i swimmingpoolen og d ville de ogsa ha haft gjort hvis altsÃ¥ ikke lige de frøs til is hver gang de dyppede en tÃ¥ ned 🙁 Men hotellet var dejligt m udsigt til sneklædte bjerge. NÃ¥ ja: Lufthavnen i Arequipa har den smukkeste udsigt I kan forestille jeg. 180 grader er der høje bjerge – byen ligger i ca. 2km, en af dem en klassisk kejleformet vulkan Misti og andre m sne pÃ¥ toppen …. bare sÃ¥ breathtaking … lufthavens udsigt slÃ¥r den i Nelson!

Som ventet brugte vi de første dage pÃ¥ ikke-noget, ihvertfald ikke ret meget andet end at fascineres over hvor hurtigt vi blev forpustede og fik hjertebanken (det gør man i høje højder), at finde ud af at en taxa i byen koster 3 soles (ca. 6kr), at Cusco Coffee Company laver gode cafe latter og chocolate caliente og lemon cheese cake (de var udgÃ¥et i gÃ¥r, krise!), at spise pÃ¥ restaurant pÃ¥ et tag over standard pladsen m springvand, bænke og planter, og kirke pÃ¥ den ene side og overdækkede søjlegange pÃ¥ de tre andre (total standard bortset fra den ikke hedder Plaza Mayor, men Plaza de Armes) osv. Og sÃ¥ er Michael begyndt at læse Bone tegneserien højt – lidt af et projekt for den er pÃ¥ 1325 sider! D er i øvrigt en seriøs jordskælvszone vi befinder os i: I alle de restauranter og hoteller, vi har været i, har der været angivet Zona Seguro en caso de Sismo (ca.) – sikker zone i tilfælde af jordskælv – hyggeligt, ikk´?

PÃ¥ Cusco Cafe:Blog Image

Vi har været inde og se Isprinsessen Juanita. For ca. 500 Ã¥r siden blev hun ofret t guderne pÃ¥ toppen af en vulkan. Og sÃ¥ har hun været frosset lige siden og gemt under sne indtil ganske fÃ¥ dage før hun blev fundet igen, helt utroligt. Hendes energi var ganske særlig, MEGET stærk. Jeg kan godt forstÃ¥ at nogle af de mennesker, der var m til at undersøge hende, følte at hun kom og hjalp dem i deres drømme. I øvrigt fortalte guiden at hendes (?) stamme havde brugt at gemme og tørre placenta og navlestreng, og sÃ¥ tage d som medicin senere hvis de senere blev syge. I lyset af homøopati giver d mening at netop de dele kan hjælpe en til at komme tilbage i balance! Ja, I har gættet rigtigt, jeg ville ha gemt d for mine drenge, hvis jeg havde vidst d tidligere … ja, ja jeg VED godt jeg er lidt skør!

Jeg har ogsÃ¥ besøgt et kloster…noget m Santa Teresa og Art … og nÃ¥ede selvfølgelig og blive godt sur i skralden pÃ¥ den katolske kirke. jeg synes simpelthen de har været for gode t at rage t sig. Og pÃ¥ Samoa er de d fortsat. Og som Michael sige ja, der kan sagtens ogsaa ha været buddhistiske lamaer, der har raget t sig, men for mig ligger d ikke som en del af den buddhistiske religion at fÃ¥ større besiddelser sÃ¥dan som d gør i den katolske.

Ligenu sidder jeg i vores nye Arequipa-hotel-have og lytter t dejlige børnestemmer …. fra en skole?

Jeg kan faktisk rigtig godt li Arequipa. Energien er dejlig, folk er afslappede, god mad og kaffe, behagelig temperatur og tilstrækkeligt m folk taler engelsk. Til trods for RosettaStone (som virkeligt er et godt program som jeg nyder at bruge) føler jeg mig bestemt ikke flydende i Espanol.

MIchael og jeg har brugt lang tid … noget af tiden ti diskussion af hvem der var ansvarlig for hvad (suk) … pÃ¥ at finde en god tur til Colca Canyon, der ligger 315 km fra Arequipa og er verdens næstdybeste Canyon, dobbelt sÃ¥ dyb som Grand Canyon. Vi endte m en rigtig god løsning, som vi kom hjem fra i gÃ¥r: D.20. blev vi hentet i 20personers bus pÃ¥ hotellet m minimal bagage. Og som rigtige charterturister blev vi hældt ud af busen for at se en særlig rockformation samt indtage en Coca-te som skulle være godt mod højde syge. Og inden vi forlod Arequipa var vi ogsÃ¥ blevet sat t at købe citronbolcher af samme Ã¥rsag. Jeg følte mig lidt som kvæg, men d er ogsÃ¥ dejligt blot at lade andre styre hvad vi skulle se. Og bÃ¥de te og bolcher smagte godt. Passet var i 4900kms højde … og i hvert fald Jonas kunne godt mærke højdesygen lidt. Til sammenligning er Mont Blanc 4810m og passet ml. Srinagar (Kashmir) og Leh i lille Ladakh i Indien er i 4100m, sÃ¥ jeg tror dette er d højeste jeg nogensinde har været … undtagen i fly 😉 Landskabet var ganske betagende, afvekslende i form men ikke i den gulbrunde farve og total mangel pÃ¥ træer og buske. Og sÃ¥ vulkaner og sneklædte bjerg i baggrunden. Alpaca og lamaers vilde slægtninge, vicunyas:Blog Image

Hovedbyen i Colca Canyon er Chivay som også har standardpladsen og hvor kvinderne ofte var iført den klassikse cavana-dragt m hatte og mange farver. Hotellet var dejligt og lå afsides m udsigt t bjergene. Michael havde nu seriøst hovedpine og Andreas var også meest t at blive hjemme, så d var kun mig og G og J de kom i de varme bade 3km fra hotellet. Rent, velorganiseret, dejlig afslappet og pjattende energi, dejlig varmt vand,- og tissekoldt da vi kom op (undskyld udtrykket, men d var så koldt!) Jonas nød at svømme igen. Han er ikke helt god t d endnu, men m maske klare han sig ganske godt. Gabriel opdagede at han nød at holde fast i en stang i bassinkanten og så dyppe hele hovedet under vand og komme op m håret klistrende t hovedet. For vores hotel se: http://www.pozodelcielo.com.pe/english/gallery.html

Jonas og Michael på d højeste punkt nogen af os nogensinde har været:

Blog Image

Da vi kom hjem spiste vi på hotellet, ingen var klar t transport og folkorico underholdning. Michael havde taget en homoøpatisk pille og havde d nu bedre. Efter også at ha taget en forebyggende mod køresyge er han nu så småt ved at overveje måske evt at begynde at overveje at tro på måske at homøopati virker. Imens bruger vi fire andre d som eneste medicin 😉 Jeg gik totalt i brædderne efter maden.

Uah, næste morgen var d altsÃ¥ meget tidligt de bankede pÃ¥, kl.5.! Jonas nægtede at tage m + og da alle konsekrede ja, at d var ok han blev alene hjemme, gjorde han d. Vi andre krøb ud i en kold bil i den kolde klare morgen luft (her i Peru bliver den jo v m at være klar ,,,, men ikke kold), Jeg sov d meste af vejen ud til Cruz del Condor hvor vi sÃ¥ verdens største flyvende fugl Condoren svæve afsted pÃ¥ de opadgÃ¥ende vinde, ofte ganske tæt pÃ¥ os – betagende!! Og landskabet derude var ogsÃ¥ fascinerende -1200m ned til bunden… og sÃ¥ stadigt seriøse bjerge over for os. Vi kørte tilbage langs Colca Canyon – d gjorde vi ogsÃ¥ pÃ¥ vejen ud, der var jeg bare ikke i stand t at appreciate d – MEGET smukt, og et landskab jeg aldrig har set mage t før. I d hele taget er jeg fascineret af d Peruvianske landskab omkring Arequipa -og dybt taknemmelig for at man kan opleve d i bil og ike behøver at vandre for d, sÃ¥dan som jeg troede … der er altsÃ¥ bare langt mellem byerne her, og dermed ogsÃ¥ bunker af natur pÃ¥ vejen mellem dem.

Endnu en homoøpatisk pille t mig og sÃ¥ nÃ¥ede jeg lige at kunne komme m de andre i de varme bade …dejligt! Normalt bruger vi altsÃ¥ ikke særlig ofte pillerne, men turen t Colca Canyon var Ã¥benbart hÃ¥rdt for os. Heller ingen folkorico den aften, vi ville hellere læse Bone!

Blog Image

Næste dag fik jeg lov t at tage m Jonas t Cruz del Condor og denne gang kunne jeg nyde turen. Og vi fik lov t at gÃ¥ lidt langs Canyonen hvor vi sÃ¥ kolibrier, helt grønne! Jeg fik lov til at initiere Jonas i den 3. munay ki som bla indeholder at man lægger kolibrien i manipura chakraet og kondoren i hjertechakraet – det var en dejlig oplevelse!! PÃ¥ tilbagevejen stoppede vi et sted for at nyde udsigten (d er ikke svært) og blev begavet m en ung kondor, der fløj rundt om ørene pÃ¥ os. Colca Canyon:Blog Image

Efter frokost gik turen direkte hjem t Arequipa, afhentning af bagage pÃ¥ hotellet og ind pÃ¥ vores nye hyggelige La Casa del Melgar i centrum af byen, ogsÃ¥ m dejlig have og trÃ¥dløst netværk … d er Ã¥benbart standard her i Peru – og i modsætning t NZ er d gratis! Jonas fik sin falafel og G sin pizza og Michael og Andreas deres tagterassefoder … og sÃ¥ fik vi kaffe og kakao pÃ¥ Cusco. Igen Bone og sÃ¥ for mit vekommende tidligt i seng. Dejligt i morges at kunne stÃ¥ op og lave yoga og nu sidde i haven og skrive – d er alt for længe siden! Men nu er jeg ogsÃ¥ v at være lidt smÃ¥kold – jeg er nødt t at sidde i skyggen for i gÃ¥r havde jeg solstik. Hader at mÃ¥tte indrømme at min mor har ret, jeg fÃ¥r solstik hvis jeg er for meget ude i solen – det har jeg været nogle og 30 Ã¥r om at erkende, men bedre sent end aldrig , er d ikke d man siger? Og nu er jeg altsÃ¥ morgenmadssulten! for vores present hotel, se http://www.lacasademelgar.com/