Blog Image

Tour de Gaia

Lidt om bloggen og lidt hjรฆlp

Silke og silkeormene Gabriel, Jonas og Andreas deler i denne blog deres oplevelser på deres rejse jorden rundt.
Lidt hjælp til jer som ved lige så meget om blogs som jeg gjorde for en uge siden: Vi skriver indlæggene og I kommentarerne. I behøver ikke at logge på for at skrive kommentarer, som kan ses af alle. Både for at skrive og læse tidl. kommentarer skal I klikke på "kommentarer" under indlægget. Hvis I vil sende os mails kan det ske til Silke på Chandragita@chandragita.com. Til Andreas på orangekorset@chandragita.com og til Jonas på lynkorset@chandragita.com
Jeg har oprettet en Katagori Iternary, hvor I kan laese vores overordnede rejseplaner. Jeg aendrer indlaegget efterhaanden som vi aendrer planer.

NZ Billeder

New Zealand Posted on Jul 11, 2008 12:02:04

Her er lidt billeder fra New Zealand. Jeg kan desværre kun oprette nye indlæg, og ikke lægge dem ind i Silke’s indlæg hvor de hører til.

Men jeg har ved hvert billede skrevet det indlæg nummer, som de relaterer til.

~DM in English Juni5 – #post28



37 snestorm

New Zealand Posted on Jul 08, 2008 07:51:07

ja, vi var nødt til at vende om pgra snestorm – meget smukt og meget lærerigt, der var et par stykker af os som simpelthen ikke havde lyst til at forlade NZ og derfor ramte vi ind i lukkede veje pÃ¥ vores tur fra Wellington (mest syd pÃ¥ nordøen) til Auckland højt mod varme nord.

Idag har vi været i varme kilder og er sÃ¥ smÃ¥t ved at indstille os pÃ¥ at i morgen gør flyet mod Samoa. Mere senere … ellers alt vel herfra den anden side af jorden.



36 Reiki III, Reiki Master, kรธrekort og kayak 30juni

New Zealand Posted on Jun 30, 2008 13:19:35

Chai har vist sig at være Reiki Master (healing) – faktisk har han holdt flere kurser for nogle Ã¥r tilbage. Om han ikke lige kunne initiere os? Øh .. men hans hænder begyndte at snurre og sÃ¥ var der ingen vej uden om. Chai og Bex flytter til Nelson og vi skal videre pÃ¥ onsdag, sÃ¥ vi har alle haft travlt sÃ¥ det store kuruscirkus var der ikke tid til. Chai var lidt betænkelig ved at give os alle initieringerne i løbet af en dag, sÃ¥ … MEN JUBIII det lykkedes. I gÃ¥r fik Andreas Reiki III, og jeg blev Reiki Master og dermed mulighed for at undervise og at initiere, alt sammen pÃ¥ en dag i stille og roligt tempo. Vi kender hinanden godt og vi havde læst lidt pÃ¥ forhÃ¥nd. Og bare en fed energetisk oplevelse og sÃ¥ hyggede vi ogsÃ¥ samtidigt! En fantastisk ting at fÃ¥ lov at dele m sin søn. Og Andreas arbejder virkelig pÃ¥ at huske symbolerne .. som mildt sagt ikke er lette! Monika blev temmelig rørt i morges da jeg spurgte hende om hun ville initieres i Reiki I. J, A Chai og jeg følte alle at hun var klar. SÃ¥ jeg lavede den første rigtige attunement som d hedder inden for Reiki i dag .. det føltes bare sÃ¥ dejligt! Imens, fortalte Andreas mig, sad de tre dejlige drenge ude i solen og nød hver deres Iced Chocolate. Her til aften spiste vi forbudte fish´nChips i vores hytte (ellers har vi levet vegant) allesammen – og bagefter lykkedes det os at spille lidt D&D – Drogan købte en næsten-invisibity cloak a la Harrys … og sÃ¥ gik hans ellers pÃ¥ shoplifting! De tre mindste strippede – Gabriel var dog iført guldkappe og ridderhjelm. Utrolig hyggeligt og ogsÃ¥ lidt vemodigt for Monika tog afsted. Heldigvis har vi aftalt at hun onsdag kommer og henter os og køre os til færgen i Picton. Forleden fik bÃ¥de Andreas og Jonas kørt bil! De sad oven pÃ¥ mig – dels for at jeg kunne nÃ¥ kobling og hÃ¥ndbremse, just incase men nok ogsÃ¥ for at kunne se ud. Fedt! Og i fredags var vi i Anakiwa og spise frokost hos Karen og hendes søn Shaj pÃ¥ 5, som leger godt m Jonas. De bor fantastisk m bjerge i baggrunden og deres egne fire fÃ¥r græssende i haven. Vejret var som det ofte er perfekt til at sidde udenfor. Kristina og hendes Zack pÃ¥ 16 og Thea pÃ¥ 4 var der ogsÃ¥ – aftalen var egentlig m dem. Og bagefter tog Kristina, hvis fader er dansk, os ned til sundet … og vi kayakede. Fantastisk følelse – og â€behøver jeg at sigeâ€: smukt! Mer af det TAK! Og sÃ¥dan havde vi alle fire det. Efter gÃ¥turen langs Queen Charlottes Track tog jeg færgen til Picton, gik pÃ¥ cafe og tog derefter færgen til Anakiwa, hvor jeg ventede hos Paul pÃ¥ at Michael og drengene kunne komme og hente mig. Jeg nyder virkelig Pauls selskab, stille og rolig og accepterende og m de mest klare øjne, og sÃ¥ lærte han mig lidt om guitar-play. Jeg forsøger jo at lære at spille guitar mens vi rejser, ikke at jeg fÃ¥r gjort sÃ¥ meget v d, men jeg er da bedre end da vi rejste ๐Ÿ˜€



35 Siller, Mala og Michael 24juni

New Zealand Posted on Jun 30, 2008 13:04:57

I Nelson har vi købt et puslespil t Gabriel, sÃ¥dan et m dutter, m alfabetet (det engelske). Han har brugt flere timer pÃ¥ at lægge d, og vi har talt om hvad de enkelte bogstaver stÃ¥r for, A for Andreas, B for Bex, C for Chai … K er Malas bogstav (G kalder Kamala for Mala), M er for Michael og Mor og bogstavet S er blevet døbt â€sillerâ€, Gabriels version af Silke. G stÃ¥r selvfølgelig for â€mig†bare sÃ¥ I lige ved d.

Her til aften meddelte Jonas at den halve time hvor han sad op af mig i sofaen, mens vi ikke bestemte os til hvad dagen i dag skulle bruges til, nok havde været den bedste i hans liv. Jeg nød det ogsÃ¥ helt vild … jeg havde ogsÃ¥ Andreas pÃ¥ den anden side, og den smukkeste udsigt. Tænk at der ikke skal mere til for at vi bare kan nyde det. Senere pÃ¥ dagen var der sÃ¥ lidt mere krise. Andreas gik ned for at hugge brænde … og han blev oversvømmet af en dÃ¥rlig energi hvor han ikke vidste hvad han havde lyst til, hvad det drejede sig om eller hvordan han skulle komme ud af det. Heldigvis (for mig) accepterede han at blive holdt og nusset … uden dog at d hjalp. D stod pÃ¥ i noget tid … til sidst foreslog jeg at han kiggede pÃ¥ et yantra for at komme ud af tilstanden, men SÃ… ville han alligevel hellere t Havelock og pÃ¥ cafe …. afsted m os! Efter aftensmad spillede vi AD&D m Jonas som gamemaster. Han er virkelig god som gamemaster – og noget mere levende som Gud end Andreas. Vi mødte i øvrigt Tanner Aledrinker i byporten – han var blevet stoppet, fordi han forsøgte at fÃ¥ for meget øl m ind i byen!

Bex havde fødselsdag i gÃ¥r, sÃ¥ i nogle timer var Kamala og Vishanti overdraget til os. Vi tog til Pelorus Bridge og spiste frokost pÃ¥ cafeen der. Heldigvis gik alt vel – kun Jonas blev lidt utilfreds over … et eller andet. Og Bex strÃ¥lede som en Quinde, da hun kom tilbage fra frokost m Chai! Vi gav hende englekort og det var lykkedes mig at tegne et yantra til hende – sÃ¥ nu har hun genoptaget sit studie af yantraer ๐Ÿ™‚

Vi har overnattet i Nelson m udsigt til Katedralen. Om aftenen var vi i Hot Yoga Centret, hvor vi gik i lysspiral, en dejlig oplevelse. Vi fik ogsÃ¥ spist pÃ¥ Sting Ray Cafe, som er nævnt som et supersted i Lonely Planet … men nu ikke i mine noter! Vi gik pÃ¥ opdagelse i den japanske have Miyazu. den var superflot anlagt og m masser af disse næh-oplevelser som kendetegner rigtige hpanaske haver – der var ogsÃ¥ en zen have! men den kunne godt trænge til en kærlig hÃ¥nd. Der er ogsÃ¥ en temmelig stor kinesisk have i byen, men det bliver en anden gang. Begge dage forsøgte jeg at fÃ¥ lov til at komme op pÃ¥ Center of NZ som er en stor bakketop som ligger i centrum af NZ. Det lykkedes ikke, hvilket jeg var godt muggen over, men Andreas kom derop â€Bare turen derop var smuk – og det er som om det at stÃ¥ pÃ¥ toppen og tage hele NZs energi ind, har ændret mit syn pÃ¥ NZ†… det gjorde ligesom ikke min lyst til at bestige toppen mindre!

Kamala fyldte 4 d.15.juni og det blev fejret i en rigtig eventyrÃ¥nd. Hendes plads var pyntet, bordet var pyntet, alt i eventyr- og fairystil. Bex har en fantastisk evne til at fÃ¥ almindelige ting til at være fortryllende – fx er rimfrost … fairy dust. Jeg hÃ¥ber at jeg kan tage bare lidt af den energi m mig, nÃ¥r vi rejser, hvilket vi gør alt for snart (læs: en uge).

Andreas har fÃ¥et hÃ¥rd hud pÃ¥ fingrene af at hugge brænde, og Jonas har taget … piv, jeg kan ikke huske hvad han kaldte det men sÃ¥dan svarende til at han nu er â€Væbner af brændehugning†udlært af Ridder Andreas.

Kamala og Gabriel har deres magtkampe, men de hygger sig også gevaldigt m at tumle rundt og ligge i arm. Og Gabriel spiller den store over for Vishanti så hun ikke kommer til at tage ting, hun ikke må. Og så mener Gabriel at Chai er bedre til at nive hul i mandarinerne og at skære kiwierne over end hans mor er. Kiwierne har i øvrigt anskaffet sig nogle golden kiwis, som ligner de grønne, men m gyldent kød og sødere i smagen.

Turen mellem vores hytte og huset er stadig lige smuk of variende og til tider fuld af oplevelser som den aften hvor jeg nærmest trÃ¥dte pÃ¥ et pindsvin – heldigvis var det stukket af da jeg kom m trillebøren for at sygetransportere det ind under et hus. En anden gang jagede jeg en possum op i et træ, hvor den gloede ned pÃ¥ mig m sin søde snude. Kaniner løber ogsÃ¥ tit næk nÃ¥r vi kommer og sÃ¥ er der jo nattehimlen! Mælkevejen stÃ¥r tydeligt – jeg har nærmest en oplevelse af at den lyser op hernede, men det er næååe rigtigt – inkl. den lille klat af mælkevejen, som ligger uden for den store skive. Orion stÃ¥r pÃ¥ hovedet hernede … eller rettere det er os, der gør det (Den tanke kan virkelig fÃ¥ min hjerne til at stÃ¥ af!) Solen gÃ¥r den forkerte vej over himlen (og mÃ¥nen vist lige sÃ¥dan) – den gÃ¥r fortsat fra øst til vest, men over nord, sÃ¥ den gÃ¥r fra højre mod venstre! Himlen føles i det hele taget bare højere og mere nærværende her end derhjemme.

Monica kom heldigvis tilbage i går. Hun har været hjemme hos kæresten i en uges tid. Hun har bare ændret sig så meget mens hun har været her, er virkelig blomstret op og har fået nogle solide indsigter i tiden her. Hun har været en værdifuld medspiller i AD&D, og Jonas bestemte sig for at have hende som ven, da hun fortalte om pyramiderne og de ægyptiske guder.

Vi har haft bÃ¥l, og Chai og Bex har prøvet at lave snobrød for første gang. Det spændte af som sædvanligt: De voksne bager, og børnene spiser. Men bortset fra det, blev jeg opmærksom pÃ¥ hvor mange mønstre sÃ¥dn en gang snobagning kan afsløre … om de voksnes tÃ¥lmodighed, om â€angsten†for at der nu ikke er nok Chocolate Spread til â€migâ€, om de andres snobrød er større/bedre osv osv Vi grinede temmelig meget af det … og nød vores snobrød. Vi har ogsÃ¥ haft bÃ¥l om aftenen m kartofler i bÃ¥let og fuldmÃ¥nen i baggrunden. SÃ¥ selv om vi har mÃ¥ttet undvære de lange lyse sommernætter har vi i hvert fald haft Skt.Hans bÃ¥l. Det har regnet i gÃ¥r og i forgÃ¥rs men stort set ikke ellers, men det har jo ikke været sÃ¥ varmt som det sikkert har været hjemme hos jer. Nogle gange skal jeg lige tage mig sammen, sÃ¥ jeg ikke begynder at ærgre mig over ikke at være hjemme i varmen … men hvor vil jeg helst være? Her!

Energien er så småt begyndt at pege mod Wellington og Auckland. Vi skal lige af visaene forlænget i Wellington, og så regner jeg m at vi fortsætter i bil mod flyet mod Samoa. Bex og Chai overtager deres lejede hus v Center of NZ d.1.juli, så de er også i opbrudsstemning.



DM in English Juni5

New Zealand Posted on Jun 30, 2008 13:01:55

Sidder og skriver 5m fra Marlborough Sound. Jeg har vandret i 6 timer inkl nyde-udsigten-pauser i dag langs et af NZs mest kendte track Queen Charlotte Track. Især det sidste stykke med udsigt ud over The Sound var sÃ¥ smukt … sÃ¥ smukt at jeg havde svært ved at rumme det – tænk at et sted kan være SÃ… smukt! Bjerge i flere lang, vand i flere lag og afvekslende grønt. Jeg hÃ¥ber det lykkes at fÃ¥ sat fotos pÃ¥ webloggen for jeg er ikke poet ๐Ÿ™

Jeg har valgt at tage afsted og vandre alene 2-3 dage. Det har været en svær beslutning, for, som Michael siger, sÃ¥ HADER jeg at føle mig udenfor og det kan man ligesom let komme til, nÃ¥r man er flere km væk fra de andre. PÃ¥ den anden side er det vigtigt at lave noget, jeg nyder … og ligenu er det at bruge min krop i smuk natur! Ja, vandre, cykle, paraglide, springe i faldskærm, stÃ¥ pÃ¥ vandski, sejle …. og alt sammen er muligt lige her omkring, jeg tror ovenikøbet at man kan lære at flyve sit eget fly! Det gjorde vi i øvrigt i Kaikura (der hvor der er hvaler). Tyve-Ã¥rige Camron m 750 timers flyvetid sad ved ekstra rattet, sÃ¥ Andreas og senere Gabriel pÃ¥ mit skød kunne fÃ¥ lov at lette og styre flyet. Jonas ventede m sin tur til dagen efter, for selv om det kun var Andreas der kastede op, havde vores andres maver ogsÃ¥ brug for ro efter Gabriels flyvning og Camrons hurtig-drejning.

De sidste par dage har vi spillet Dungeon&Dragons med Andreas som dungeon master (DM) – pÃ¥ engelsk. Jeg har aldrig hørt ham sige sÃ¥ meget sammenhængende pÃ¥ engelsk, men han klarer d utrolig godt! (Behøver jeg at nævne at jeg er stolt?) Chai har vist sig fra sin ninja/tyveside og kaster daggerter med begge hænder og forsøger at stjæle long swords fra fredelige købmænd. Chai er gammel AD&D haj. Monica er grøn men ganske effektiv som skovelver med sin bue. Det er jeg ogsÃ¥: Lige siden jeg som ElfLuna satte ild til en hel magisk skov blot for at redde os fra et koppel ulve har jeg mÃ¥ttet høre for det! Michaels Francescus bruger umindelige timer pÃ¥ at undersøge de nyindkøbte spells, – der skulle jo nødigt være en detalje som undgik 5´erens opmærksomhed ๐Ÿ˜‰ Bex har trukket sig – al den kamp er ikke lige noget der passer for en nok sÃ¥ harmonisk 2´er. Til gengæld laver hun sin sædvanlige fantastiske veganer mad til hele fellowship´et. Dværgen Tanna (Jonas) deler sin tid ligeligt mellem at drikke ale, anskaffe ale og at slÃ¥ monstre ihjel med sin battle axe – han er ganske effektiv til alle dele … og han fortsætter ufortrødent ogsÃ¥ nÃ¥r vi andre holder pause!

Det er klart blevet koldere, hvilket betyder oftere rim på græsset om morgenen, men hen på formiddagen er det forår med lyden af tø, og til frokost er det sommer i solen! Vores hytte er dejlig varm også om natten, så varm at jeg nogle gange har ligget næsten uden dyne.

Andreas har slået det meste af græsset på den orange plæneklipper – det lugtede lidt af quadbike (motorcykel på 4 hjul) men ikke helt godt nok til hans indre mand, så jeg krydser fortsat fingre for at vi finder et sted hvor han og Jonas kan køre selv om de ikke er fyldt 16!

Michael har undervist os i yoga og Chai har lavet enquery m os – herligt! Jeg har lavet min Helge-healingsmeditation nede ved floden flere gange. Jeg oplever der sker en masse positivt for mig her. Som Bex siger, selv om Maitreya ikke er her personligt, er feltet stærkt.

Vi bliver på Maitreya Meditation Center 4 uger til, så flytter Chai og Bex til Nelson for vinteren og Chais yogalærer uddannelse, og vi har en uges tid før vi skal m fly fra Auckland til Samoa og varmt vejr.

Siden Wilsons Prom syd for Melbourne har mit humør ikke været det bedste – jeg har nydt at rejse m ungerne og de har været ufattelig dejlige!! Men næsten hver gang tanken er faldet pÃ¥ at komme hjem har jeg bare tudet og syntes, at alt sÃ¥ grÃ¥t og lige kedeligt ud. Jonas siger om sine prutter, at â€han bare skal gÃ¥ ind i dem og være med dem†…. og det er det jeg har prøvet at gøre m mine følelser (ikke m mine prutter, som heldigvis ikke stinker helt sÃ¥ slemt mere … men d gør Jonases!) men uden at jeg syntes det har hjulpet. Men sÃ¥ fik jeg ideen om at flytte t Nelson …. og lige pludseligt var der noget, jeg havde lyst til. Jeg kunne se hvordan jeg kunne komme til at bruge min krop i smuk natur, hvordan ungerne kunne komme til at bruge deres kroppe og ikke kun deres hoveder pÃ¥ den information som Michael og jeg jo kontinuert forsøger at proppe ind i dem (ja vi er begge vidensnørder … men efterhÃ¥nden er det faktisk sÃ¥dan at det er ungerne, der underviser mig i middelalderen, korstogene mm). Og jeg kunne se hvordan det ville være muligt at starte egen virksomhed i Nelson, og jeg fik lyst til ogsÃ¥ at arbejde m virksomheder i NZ og mÃ¥ske ligefrem arbejde for en telecomvirksomhed her. Tanken om at vende hjem til stressede København m masser af travle mennesker pÃ¥ for lille plads huer mig ikke og slet ikke nÃ¥r jeg skal bo i et stort hus, der kræver masser af vedligeholdelse, og en masse timer i udpakning! Pudsigt nok blev Michael temmelig fÃ¥mælt da jeg fortalte om min ide ๐Ÿ˜‰ Ja, det er det store issue … plus Nikolaos. NÃ¥ men det er ikke sikkert, det bliver til noget, mÃ¥ske er det blot en katalysator for noget andet?!

Tillykke til Runa! Og et forsinket et til Nanna! Mine to smukke niecer!

Desværre er satelitforbindelsen her for langsom til fotos – sorry!



33 Ren idyl 21maj

New Zealand Posted on May 21, 2008 10:35:38

Ja, så må jeg vist hellere få taget mig sammen til at skrive lidt om vores hverdag her på Maitreya Meditation Centre. Vi bor i en dejlig hytte m lille køkken, bord sofa og dobbelt seng til drengene, et lille værelse til mig, hvor jeg lige nu sidder og skriver, og et lille badeværelse. Udsigten er til NZ bjerge uanset hvor vi kigger ud – bortset fra om natten hvor vi ser stjerner og lige for tiden fuldmånen.

Jeg stÃ¥r op 06.23 … derfor skriver jeg heller ikke sÃ¥ meget i nat ๐Ÿ™‚ for at gÃ¥ over i meditationshallen lige ved siden af for at lave Osho Dynamic Meditation sammen med Chai, som bestyrer stedet og faktisk er søn af Maitreya, som er den oplyste tidl Osho sannyasin som centret er dannet omkring. Bagefter stÃ¥r jeg lidt pÃ¥ hovedet og gÃ¥r sÃ¥ over til drengene. De er oftest vÃ¥gnet og sidder samlet om en PC – Andreas og Jonas har indgÃ¥et en fantastisk aftale m Paven, hvor de har fÃ¥et en masse penge for nogle byer nede omkring Outremer (Jerusalem), som de alligevel gerne ville af med, fordi mongolerne kommer .. eller noget i den retning ๐Ÿ™‚

SÃ¥ vil Gabriel ikke med ned og spise, men nÃ¥r de store sÃ¥ er næsten klar til at gÃ¥, sÃ¥ vil han alligevel godt. Nedad bakken gÃ¥r det pÃ¥ hver deres cykel. Chai har nemlig repareret et par cykler til de store. Jonases er lidt lille og vakkelvoren, men han nyder at flintre rundt pÃ¥ omrÃ¥det i den .. især morgenturen nedad bakke for fuldfart er lykken. Jeg gÃ¥r adstadigt bagefter og nyder den ny dags version af bjerge – hverdag er lyset og skysætningen forskelligt. En morgen var samtlige græsstrÃ¥ pÃ¥ den store mark dækket af rimfrost, ganske præcist og minituøst havde Gud dækket hvert blad m iskrystaller af den fineste slags, i løbet af en enkelt nat! – og sÃ¥ tror vi nogle gange ikke han kan høre en enkelt af vores bønner! Nede venter havregrøden til Jonases store jubel – rosiner, æbler, bananer og rismælk og Honning til Gabriel og Kamala, Chai og Bexs datter pÃ¥ næsten 4. Med lidt held lykkes det at spise uden at Vishanti (17mdr) er kravlet op pÃ¥ bordet iført bar numse, men at klare det uden havregrødsklatter pÃ¥ borde og bænke, – ja det er ikke lykkedes endnu!

Efter fælles afrydning gÃ¥r Bex og jeg op og mediterer en times tid,- i hvert fald hvis vi skulle følge bogen, men som regel bliver det til en halv time og sÃ¥ gÃ¥r jeg i sauna og sveder en halv times tid, mens Bex øver sig pÃ¥ en form for dans kaldet Nia. Og sÃ¥ er det tid til dagens bad! Andreas laver lektier …. Jonas gør det nogle gange. Lidt trampolinspring bliver det ogsÃ¥ til, og Kamala og Gabriel har et par â€hvem-bestemmer-herâ€-kampe. SÃ¥ er solen sÃ¥ smÃ¥t ved at være kommet frem og det er blevet varmt og dejligt. Andreas gÃ¥r over og hugger brænde, Jonas tager en cykeltur hvis ikke han hjælper Bex i køkkenet, Gabriel ofte ligesÃ¥. Nogle gange fÃ¥r Kamala og Gabriel en tur i trillebøren. Jeg fjerner noget af bevoksningen – faktisk kan vi nu fra stuen se ned til floden! Floden ja, der gÃ¥r vi ogsÃ¥ jævnligt ned for at kaste smut – jeg er faktisk blevet helt god – eller ogsÃ¥ er det bare fordi stenene er supergode til det?! Forleden havde Andreas bagt scones (det har han lært af Sherry – tak Sherry!!), og Bex havde anskaffet en version af clotted creme, og sÃ¥ lavede vi spis-dig-mæt-i-scones-picnic nede ved floden.

Tid til frokost, som er vegant som alt andet her og superlækkert. Vi sidder i blandet flok pÃ¥ verandaen i solen. Nogle gange kommer katten Misty forbi og tigger lidt mad, andre gange er det den â€native†fugl Weka, der ikke kan flyve, der kommer forbi. Jonas nyder at smutte over i køkkenhaven og snuppe en gulerod. Jeg elsker at plukke salaten, især den spiselige ukrudt!

Meditation igen principielt set kl 4 sammen m Chai. I starten gjorde vi det efter ungerne var lagt i seng, men jeg var tit ved at falde i søvn og det er dejligt at ha aftenen for os selv. Mens aftensmaden bliver sat på bordet, tonser ungerne rundt i stuen og slås med puder. For Vishantis vedkommende består pudekampen mest i at være en bevægelig forhindring, som de andre skal undgå at vælte, tilsyneladende nyder hun det. Og hun er rigtig glad for Andreas. Som regel tulder hun rundt for sig selv, flytter rundt på ting, vender bunden i vejret på alt og forsøger at komme op og sidde i vasken. Det er sjældent hun kommer noget mere alvorligt til og at hun tøj på end sige TØRT tøj på (rent er det ikke mere end de første 10sekunder!) Kamala nyder Jonases legesyge sind, men har også brug for voksenopmærksomhed.

Hvis vi er heldige, laver Andreas Chaicino og flyffies (babychino – cappuchino uden kaffe) til os alle. Fælles oprydning igen i hvert fald indtil â€Marlaâ€, som Gabriel kalder hende, og Vishanti skal lægges. SÃ¥ klare vi resten før vi lige sÃ¥ stille tulder op til os selv for at finde tandbørsten og mÃ¥ske en bog inden sengetid.

Bex er en fantastisk mor, tæt på mit ideal (hjemmefødsel, babywearing, diaper free) og så ikke mere end at jeg kan følge med. Hun formår at lave mad med tre småunger kravlende rundt om sig krævende at få lov til at deltage i madlavningen UDEN at blive stresset. Og så er både hun og Chai fantastiske til at acceptere deres unger (og mine med) samtidigt med at de med fast hånd viser dem vejen mod lykke og glæde.

Måske kan I fornemme det, men vi nyder altså at være her! Vi har været her i 14 dage nu, og jeg tror aldrig jeg har set Andreas og Jonas stråle så meget som de gør nu. Andreas siger han føles sig så meget hjemme at han er ved at glemme at låse døren, når han går på toilettet.

Vi har været to gange inde i Nelson, 1t af snoede veje gennem smukke bjerge, spist bagels med cream cheese eller engelske muffins og købt ind i Fresh Choice som har et stort udvalg af økologiske varer, hvilket desværre er lidt et særsyn på NZ. Bilen vi kører i, er Bex og Chais.

Forleden aften tog hele flokken pÃ¥ vandretur i natten for at se glowworms (a la Skt Hans orme) i en hule ved campingpladsen ved siden af. Jeg fik bundet Gabriel i en af Bexs slynger pÃ¥ maven og sÃ¥ gik det ellers afsted i mÃ¥neskin af smalle stejle stier. Til sidst mÃ¥tte Gabriel og jeg erkende at vi egentlig ikke var helt trygge ved det her – jeg tror han kunne fornemme at jeg var bange for at skvatte. Men sÃ¥ var vi noget sÃ¥ langt at vi lige sÃ¥ godt kunne fortsætte (det var vist ikke helt sandheden), men frem nÃ¥ede vi, og Jonases lÃ¥nte gummistøvler viste sig ikke at være tætte – der var en lille strøm nede i bunden af hulen, hvor glowworms’ene bor. Gabriel kom over i Chais arme for jeg turde ikke gÃ¥ i vand i bælgmørke med rystende ben og Gabriel pÃ¥ maven! Og Jonas fik lovning pÃ¥ mine tørre sokker nÃ¥r vi var kommet ud pÃ¥ den anden side (hvilket viste sig ikkek at hjælpe for jeg kunne ikke være i hans vÃ¥de støvler) Og sÃ¥ gik det ellers i gÃ¥segang i gennem vandet med hulens loft lige omkring os fyldt af smÃ¥ â€stjernerâ€, fuldstændigt eventyragtigt! Heldigvis gik vi en mere fredsommelig vej hjem igen, men flokken var trætte, da vi hjemme kastede os over Bexs hjemmebagte brød med tofupølse.

I går kom Paul og Christina med Theo på 4 forbi. Han spillede hyggeligt guitar og havde de klareste øjne over skægget og under huen. Hun talte som et vandfald og havde dansk far – gabriel gloede noget, når hun talte dansk til ham! Paul og Christina har rejst NZ tynd i en housetruck i 5 år og har homeschoolet deres to ældste drenge, der nu er 16 og 18. Og igen oplevede jeg et fantastisk nærvær ift børnene!

NÃ¥ sÃ¥ er der vist kun tilbage at fortælle om prutterne. De er værre end I kan forestille jer! Jonas og jeg gÃ¥r uden for nÃ¥r vi skal prutte – for de stinker (prutterne, altsÃ¥)!!! Hvilket kan være en anelse distræhende nÃ¥r man skal meditere, skal jeg hilse at sige! Turene til Nelson kan ogsÃ¥ være en prøvelse hvis vi ikke fÃ¥r lukket vinduerne hurtigt nok op. Bex og Chai har stillet os i udsigt at det gÃ¥r over nÃ¥r vores maver har vænnet sig til den veganske kost – det mÃ¥ den altsÃ¥ snart gerne ha gjort! Ã…h nej, I kan ikke lugte den, vel?! ๐Ÿ˜‰

Jo, sÃ¥ er tyske Monica lige kommet. Hun skal bo her en mÃ¥neds tid. Og de fire mindste var i Fire Bath – et udendørsbadekar opvarmet af et bÃ¥l og m smÃ¥ stearinlys i hjørnerne.



32 De mest fantastiske efterรฅrsfarver 3maj

New Zealand Posted on May 21, 2008 09:59:07

Ja, vi har set de smukkeste efterårsfarver. Ja, jeg kan se at det har jeg også skrevet om sidst, men de ER altså bare flotte. Og i går hvor det sneede (sic!) da vi stod op var det næsten endnu mere fascinerende .. efterårsfarver på træerne og sne på bjergtoppene. Vi ku godt nok ikke altid se hele bjerget for skyer, men som Andreas sagde var det vi oplevede næsten enndu smukkere end hvis vi HAVDE kunnet se hele bjerget. Her er bare smukt!

Ligenu sidder vi pÃ¥ vej nord pÃ¥ pÃ¥ en rasteplads med grønne bløde bakker omkring…. og med næsen begravet i hver sin pc – suk. Men nogle gange er man bare nødt til at flade ud og vre ligeglad med at der er smuk natur man burde lege eller gÃ¥ ture i, eller blot betragte. Vi har kørt en del i gÃ¥r og i dag for der er fortsat et stykke til Picton (udtales Pekton), hvor vi skal aflevere vores hjem om fÃ¥ dage.

Ungerne er bare utroligt dejlige … og mor her blev lidt stolt da en ældre kvinde kom hen pÃ¥ cafeen i dag og sagde at jeg havde nogle â€very well behaved childrenâ€. Og sÃ¥ hygger de sig ganske gevaldigt med hinanden, griner og pjatter … og tager sig af hinanden, nÃ¥r de er kede af det, som i morges da Andreas i regnvejr piskede ud efter Gabriel der var faldet og havde slÃ¥et sig …. jeg var kun pÃ¥klædt pÃ¥ den øvre halvdel ๐Ÿ˜‰ Og Gabriel lægger ogsÃ¥ hænder pÃ¥ nÃ¥r nogle græder … sin egen babyhealende mÃ¥de. Og før vi kører, nÃ¥r vi konsekrerer dagens tur til Tara, lyder det ogsÃ¥ â€ja†fra Gabriel, nÃ¥r jeg checker om alle har fÃ¥et ja ๐Ÿ™‚

Nå nu er pc’en ved at løbe tør for strøm .. og natten er ved at nærme sig, men vi skal lige lidt længere nord på før vi finder ly for natten.



31 Lidt hverdag

New Zealand Posted on May 01, 2008 14:20:02

Det er ikke de store ting der er sket … andet end et væld af fantastisk smuk efterÃ¥rsnatur! Det er ganske ubeskriveligt smukt hernede. Willow trees som stÃ¥r langs vandløbene er helt gule – og lige sÃ¥ de slanke høje piletræer … og sÃ¥ har de alligevel hver sin farve. Andre træer er helt røde .. og sÃ¥ alt der i mellem. Nej, jeg er vist nødt til at finde nogle billeder til jer for at I kan se det … det er bare sÃ¥ flot! NÃ¥r vi kører har jeg allermest lyst til at stoppe hele tiden for at tage billeder. For hver meter vi kører har billedet ændret sig lidt, men det er stadigt lige fotovenligt.

Blog ImageBlog Image

Blog Image

Ligenu er vi ved Lake Tekapo med sneklædte bjerge i baggrunden. De to sidste nætter har vi overnattet i The middle of Nowhere, lidt efter smukke LIndsays Pass ind ad en sidevej langs en flod. Smukke gule træer – og i morges var der sne pÃ¥ toppen af bjergene. Drengene har leget inde blandt træerne, og fundet liget af to døde (big surprise ๐Ÿ˜‰ ) fÃ¥r.

Næsten hver aften laver Gabriel pizza til os. “Ha pÃ¥ pizza?” Hvis man er heldig, mÃ¥ man fÃ¥ is og chokolade pÃ¥! Ellers har han udvidet sit ordforrÃ¥d igen og der er kommet flere ord i sætningerne, omend de ikke altid kommer i den rigtige rækkefølge, men det skal jo heller ikke være for let. Og sÃ¥ er “k” altsÃ¥ svært, hvilket gør det lidt svært at sige “ikke”. Og “drikke mælk” bliver til “drep mæl”. Og sÃ¥ er den lille faktisk god til at vaske op! Og om morgenen indtager han gerne et stykke “Honner toast” = toast m honning.

Blog Image

Jeg tror, Andreas har spist sig igennem sin 10. liter “grakuker” (græsk yoghurt) med ahornsirup. Og han og jeg slÃ¥s om at læse om djinnen Bartimaeus (Allan, den er lige noget for dig! Forfatter: Jonathan Stroud), mens Jonas er hensunket til endnu en bog om korsridderne. BÃ¥den han og Andreas har studeret en bog om slagene under korsriddertogene, sÃ¥ Michael kan fÃ¥ den med hjem.

Jonas hænger efter Andreas for at fÃ¥ ham med ud at lege. Og nÃ¥r de sÃ¥ kommer ind bliver jeg indformeret om Andreases nylige vundne slag i hans Jihad mod …. øh sidst tror jeg det var Spanien.

Andreas holder meget stram justis med sine lektier omend det halter lidt her mens han skal sikre sig at jeg ikke komme rforan i Bartimaeus. Jonas derimod foretrækker alt andet end lektier, og nÃ¥r det kommer til matematik vil han hellere lave regnestykkerne pÃ¥ sin mÃ¥de “… for den almindelig Blog ImagemÃ¥de er bare ikke smart!” eller ogsÃ¥ er det ikke relevant at lære! Tjah, i gÃ¥r blev jeg godt gal i skralden, men er ligenu kommet til den konklusion at hvis han vil lære matematik som andre laver det, skal han bare sige til … jeg gider ikke slÃ¥s med ham!

NÃ¥ I fik vist aldrig historien om Dunedin (tryk pÃ¥ anden stavelse og sÃ¥ betyder det Edinburgh). Vi ankom efter mørkets frembrud (efter at have kørt igennem meget smuk natur … nÃ¥ det behøver jeg vel ikke at skrive, for det gør vi jo hele tiden!), men vidste hvilken campingplads vi skulle bo pÃ¥ (en med swimmingpool!), sÃ¥ det burde ikke være det store problem. Bakken ned til byen var MEGET stejl. Og pludselig huskede jeg at have læst at i Dunedin findes verdens stejleste gade. Jeg ved ikke hvad jeg havde tænkt? At den gade lÃ¥ midt pÃ¥ en lille bakke midt i en ellers flad by?! jeg havde i hvert fald IKKe tænkt at der ville være stejle gader overalt i Dunedin, men det var der!! Og sÃ¥ at køre rundt med et skrummel som er større end de 3500 kg mit kørekort ellers gælder til, i mørke … og med et ikke helt godt kort. Lad mig sige det sÃ¥dan: Fra nu af kan jeg køre denne campervan pÃ¥ alle gader, inkl. at vende pÃ¥ dem, uden at blinke! Det var faktisk helt sjovt at komme til Queenstown igen hvor jeg huskede ikke at kunne lide de stejle gader sidst vi var der … nu var de jo bare piece of cake! NÃ¥ for at gøre alting værre, var campingpladsen bare meget trang og dyr og swimmingpoolen var for lille til mere end 5 tag. Var jeg muggen?! NÃ¥ jo: SÃ¥ regnede det ogsÃ¥! Seriøst, nærmest slud og med megen blæst! Jeg behøver vel ikke sige at min indtryk af Dunedin ikke er det bedste ?

Selv om en dansker som mig har svært ved at fatte det, tror jeg kun det er et turisttog Taireri Gorge Railway (sådan ca) der går fra Dunedin togst nu. Det tog os ca en time at få parkeret vores monstrum, men det lykkedes, og heldigvis, for togturen var fantastisk! Togvognene er af den slags hvor man skal udenfor at komme ml vognene og vi kørte igennem det smukkeste landskab over stejle kløfter og langs smukke floder. Noget af tiden sov Gabriel og Andreas sad med næsen nede i Korstogene, men vi var alle enige om at det var en fantastisk tur. Inden togturen nåede vi lige at besøge en cafe som var et pudsigt mix af Fed rock, Buddharøgelse og vegetarisk lækkermad .. og så Helligånden i form af et gammelt kasseapparat (man skal nok kunne sine Linda og Valentin for at fange denne).

Sidste uge (tror jeg nok … det med ugedagene er ikke noget vi hænger os sÃ¥ meget i) havde vi nogle temmeligt blæsende dage. Om aftenen efter Jacks Blowhole overnattede vi fÃ¥ meter fra en søbred. Jeg kan lide at blive vugget i søvn, men i den grad at skulle ligge og overveje om vognen vælter er nu lige for meget af det gode! Og inden for i vognen var det svært at fÃ¥ varmet vand til teen for gasflammen stod nærmest vandret. Jeg er mere end glad for at vi har varme i bilen! Nej, der er ingen af os, der er blevet snottede! Natten efter var vi alle enige om at lige meget hvad sÃ¥ SKULLE vi altsÃ¥ sove et sted hvor der var læ! Tjah, derfor skulle man mÃ¥ske ikke lige tro at en lille halvø, der for det meste var en klippe midt ude i havet var det allersmarteste sted at vælge, meeeen…. pÃ¥ campingpladsen var alle sites omgivet af 3meter høje … øh … siv, sÃ¥ vi sov som smÃ¥ engle! Halvøen var iøvrigt begavet med en pingvin koloni, sæler og en delfinkoloni – ikke at det lykkedes os at se nogle dyr, men havet og blæsten var fantastisk. Det var i øvrigt ogsÃ¥ her at vi havde glæden af at studere 160mio Ã¥r gamle træfossiler!



Next »