NÃ¥ det er vist lidt siden sidst 😉

Og jeg glemte at fortælle noget vigtigt som vi oplevede i Machu Picchu. Drengene, især de fem store legede i flere timer omkring stenbruddet – store sten. Og Store Høvding udfordrede indianerne med at de skulle kravle op pÃ¥ den sten og den sten for at avancere i det indanske hierarki, sorry jeg kan ikke længere huske titlerne, men jeg kan huske m hvilken indsats indianerdrengene klatrede op pÃ¥ stenene … og hvordan de tydeligt blev bedre med øvelsen! Senere pÃ¥ rundturen blev de udfordret med stifinderprøven og et par andre tests indtil de var klar til Høvdingetitlen. Og sÃ¥ gav Store Høvding Big Boss dem indianernavne som Snigende Bremsespor (Chris), Snigende Søpølse (And), Snigende Skrigebarn (Gabi), Snigende Snotklat (Jonas) og Snigende Dellefrans (Niko). Men senere mens vi sad i det varme vand i Aguas Caliente og nød godt af Jonases gavmildhed i form af drinks ved poolen, kom den store indianske Ã¥nd til Høvding Pure Heart og nye navne kom frem: Løbende Vind (the indian formerly known as Jonas), Modige Bøffel (the indian formerly known as Christoffer), Viise Puma (…. Nikolaos), Skinnende Sol (….Andreas)) og Skrigende Ørn (…Gabriel). Jeg ved ikke med jer, men jeg synes den indianske Ã¥nd kom m nogle helt fantastiske navne til alle seks indianere!

En dag fik vi lov til at beholde de 4 fra Kirke Eskildstrup før de stak af til Lima og senere KE … æv, det var bare alt for dyrt at ændre billetterne! Jonas blev liggende i sin seng, den morgen TIDLIGT de tog afsted … for han synes bare det var FOR hÃ¥rdt at skulle sige farvel! Nu glæder vi os sÃ¥ til Julehygge i KE!

Hov, jeg glemte jo helt at fortælle at den sidste dag holdt vi Jonases 10Ã¥rs fødselsdag med fødselsdagssang og gaver pÃ¥ sengen – staklen havde inden da været grædende oppe og spørge Andreas, som sad i køkkenet, om vi dog ikke snart kom. Jonas havde jo ønsket sig Lego StarWars 1+2, men Rikke havde ikke lige fanget at det drejede sig om PC spil, sÃ¥ efter morgenmaden sad 5 drenge optaget af at samle Lego! Senere pÃ¥ dagen spiste vi IS hos Ulrikes – og der blev skudt lidt mere med bue og pil i haven.

Og hvad har vi sÃ¥ lavet siden de 4 tog afsted …. tjah. En helt almindelig dag lyder ca som følger. NÃ¥r A og J vÃ¥gner begynder de at spille Total War 2 som Jonas fik af MR til sin fødselsdag. Og nÃ¥r vi to andre vÃ¥gner, ligger vi lidt og hygger i hinandens varme. SÃ¥ gÃ¥r jeg i bad mens Andreas begynder sin pandekagebagning (i gÃ¥r lærte han at vende dem, HELT uden brug af spatel … og de smÃ¥ fik han endda til at lave saltemotale). Vi spiser i køkkenet med udsigt til en lille majsmark og to smukke Apus i baggrunden, Ofte er Bob, Paul eller Ruth ogsÃ¥ i køkkenet og vi hyggesnakker… Ungerne spiller, jeg læser eller bare nyder bjergene eller forsøger (som regel forgæves) at komme pÃ¥ nettet. Og sÃ¥ gÃ¥r vi indtil Pisaq langs floden jeg og et passende udvalg af dejlige drenge. Hvis destinationen er Ulrikes Cafe er Jonas og Gabriel (pÃ¥ cykel) som regel pÃ¥ holdet, hvis det er Pisaq Inn (som serverer de dejligste empanadas med den lækreste karamelliserede rødvin) er Andreas som regel pÃ¥ – jeg er altid klar til en Cappuchino Saube og en brownie eller en ApfelStrudel con Helado hos Ulrikes. Hvis vi er heldige følger Paz og Luz (to dejlige hund fra stedet) med os ind til byen, Gabriel nyder at cykle sammen med dem! Maden er lidt ensformig i længden hos Ulrikes .. men kagerne er uovertrufne, inkl. den nye Torta de Zanahorias (gulerodskage). A+J er faktisk i stand til at bestille deres mad pÃ¥ spansk, men ellers folder de sig ikke sÃ¥ forfærdelig meget ud pÃ¥ spansk, i hvert fald ikke sÃ¥ meget som jeg havde hÃ¥bet! Tjah, sÃ¥ gÃ¥r vi pÃ¥ indkøb: Mælk, æg (i pose!!), smør, mel (alt til pandekager), mangoer, ananas, pepino (en slags melon), store eller smÃ¥ bananer, doce ciabatas (“dejlige brød” som Jonas kalder dem, mens han ser “himmelsk” ud) – nogle gange kokosmakroner eller yoghurt fra Ulrikes. Ofte tager vi en tuc-tuc hjem selv om de her i Peru gÃ¥r under betegnelsen moto-taxi. Paz og Luz fÃ¥r hver et brød at gnave i og jeg fÃ¥r en kop te – manzanilla m honning eller cocabladete (Peru er et af de fÃ¥ lande hvor cocablade er legale!). Tandbørstning og aftisning foregÃ¥r inde hos drengene og derefter gÃ¥r Gabriel og jeg indtil os selv, hvor Gabriel tænder vores 3 stearinlys (een gang er det lykkedes ham at tænde ogsÃ¥ tændstikken selv, men ellers er d mig der gør d). Han nyder det og er meget koncentreret om det … og følgelig nyder jeg d ogsÃ¥!!

En af de dage, hvor vi ikke tog en tuc-tuc hjem (pÃ¥ trods af mørke skyer) begyndte det at regne med disse peruvianske meget tunge drÃ¥ber …. og sÃ¥ tog d til og til og det haglede. Gabriel cyklede tappert videre end til det altsÃ¥ bare gjorde for ondt med de hagl. Det hjalp at han fik min store NZ hat pÃ¥ (faktisk er det hans!), men kun for en kort tid. Totalt gennemblødte nÃ¥ede vi i ly i Dianes kommende restaurant, hvor en af arbejderne insisterede pÃ¥ at G fik tørt tøj pÃ¥ og derfor bar ham hen til vores rum. SÃ¥ strippede alle og kom under den varme bruser – bagefter hyggede drengene sig nøgne under tæpperne med en film og alt var bare hygge og idyl.

Gray har bygget en stor (11 lag) labyrinth af sten lige over for Paz y Luz. Jeg har brugt den flere gange til personligt arbejde og andre gange har jeg bare løbet den i gennem med en frydefuldt hvinende G. A og J har ogsÃ¥ brugt den nogle gange – som oftest ogsÃ¥ i løb.

Sidder her m 3 sovende børn, andes-musik i ørene, stearinlys og kondorfjer i det ene vindue og måne og bjerg i det andet. Hvad mere kan man ønske sig af livet?!

Jeg har givet Jonas endnu en Munay Ki indvielse i midten af labyrinten. Han er egentlig klar til to mere, men d var for varmt!

Jeg har været heldig at være med pÃ¥ den workshop Rikke ogsÃ¥ deltog i, om de fire elementer med Diane, som ejer stedet her. Vi lÃ¥ pÃ¥ maven i græsset og talte med vores universelle Moder Jord, Pachamama, vi tog pÃ¥ rejse med vandet til fjerne verdensdele, vi fløj henover bjerge og ud i rummet med luften (og sÃ¥ sylfider – luftens elementarvæsner), og kastede vores begrænsninger ind i ildens flammer. Og sÃ¥ var den dag ogsÃ¥ gÃ¥et!

Gabriel elsker at lege med det lille inkaskak som stÃ¥r i et af køkkenerne. Nogle er gode og andre er onde, men de fÃ¥r alle majs, hvis de er sultne – jeg forsøger at lære ham at de onde kun er onde fordi de er sultne,men jeg tror desværre ikke den er feset ind.

Før Gray rejste hjem for at pakke sine ting og hente sin kæreste herned, gav han mig en cleansing ceremony, hvor min aura blev renset med Aqua de Florida, med ild, med æg, med sten, med fjer, og med rosenblade (noget sÃ¥ sensuelt!) … og derefre hands-healing – jeg har aldrig følt mig sÃ¥ renset! Men d trængte jeg vist ogsÃ¥ til!

Havier er et helt kapitel for sig. Han rejste til Nelson i BC, Canada i mandags og vi savner ham alle.

Og bare lige en sidste ting – nettet er hÃ¥bløst og jeg kan ikke komme ind pÃ¥ nogen af mine emailskonti …. men energien til at skrive pÃ¥ bøgerne i stedet 😉