Tilgiv mig hvis jeg gentager mig selv: Arequipa er en dejlig by, hvor jeg følte mig rigtig godt tilpas. Peruvianerne er søde og smilende – og selv om mit spanske er begrænset er det let at lave sjov med dem. De kan kigge utrolig nysgerrigt på os,- og når man så smiler, smiler de igen. Og nej, jeg har ikke følt mig utryg ved at gå på gaden heller ikke de gange, jeg har været alene.

Efter Colca Canyon blev vi nogle dage i Arequipa. Så vi egentlig noget af det man skulle?! Det tror jeg ikke. Åh jo – det er godt at man har fotos nuomdage til at støtte hukommelsen! – vi så klosteret Santa Catalina Klostret som er et stort område inde i Arequipa hvor rige nonner har tullet rundt afsides indtil for 40 år siden – photographers paradise som der stod et sted!

Blog Image

Blog Image

Der blev drukket mange Chocolate Caliente og Latte pÃ¥ Cusco Coffee Company, som sÃ¥ IKKE findes i Cusco 🙁 Men noget af energien blev desværre ogsÃ¥ brugt pÃ¥ diskussion af at jeg var for maskulin og Michael for lidt – suk! Gamle mønstre som vi begge prøver at bryde, men nÃ¥r vi er sammen er d bare supersvært. Jeg var ikke ret langt fra at tage flyet selv til Cusco i stedet for at tilbringe dage i energien, og havde ogsÃ¥ haft det fint med at han var taget tilbage tilDK som han overvejede. NÃ¥, Michael endte med at gÃ¥ ned og bestille bilen til trods for at der var en risiko for at de ikke talte engelsk. Og sÃ¥dan noget som d.26.sept. sad vi i en superlækker van med en sød og dygtig chauffør pÃ¥ vej mod Puno – nej ikke Puna hvor Osho stedet ligger, men Puno hvorfra man tager bÃ¥den ud til de nok sÃ¥ berømte sivsøer. En utrolig smuk køretur gennem et fascinerende og meget bart landskab. Først ligefør vi kom til Puno var der igen: TRÆER! Vi kom igennem Juliaca som er hovedbyen i omrÃ¥det. Den er meget flad sÃ¥ her vrimlede det med cykeltaxaer og tuc-tuc´er. I Puno var alle gader ensrettet, hvilket de i øvrigt ogsÃ¥ er i den hvide by, Arequipa. Og vores chauffør endte med at mÃ¥tte bede en lokal tuc-tuc kører os til hotellet….

Lækkert hotel med ok udsigt over søen og til bjergene,- og god morgenmad pÃ¥ øverste etage …omend vi allerede pÃ¥ det tidspunkt var ved at være smÃ¥trætte af deres flade hvide boller – vi fÃ¥r dem i øvrigt ogsÃ¥ her i Paz y Luz! Hver morgen i tre uger er lidt i overkanten ….nÃ¥ nej det er ikke rigtigt: vi snød os til anden morgenmad i Cusco, hvor vi gik ned pÃ¥ den lokale yndlingscafe Jacks og fik Kanel.æble grød eller abrikosmusli-friskfrugt-yoghurt og Latte Saube mmm.

NÃ¥ tilbage til Puno. Jeg havde det superdÃ¥rligt, mest psykisk (jeg aner ikke hvad jeg har lyst til nÃ¥r vi kommer tilbage til DK – og det er svært for sÃ¥dan en som mig ikke at have plan og mÃ¥l og ønsker!), sÃ¥ en halv dag lÃ¥ jeg bare mens de andre hyggede omkring mig. Gabriel nÃ¥ede at fÃ¥ en yndlingscafe Ukuku som han ogsÃ¥ gerne ville pÃ¥ da vi var nÃ¥et til Cusco … lidt af et problem nÃ¥r der er 380km til den restaurant han gerne vil pÃ¥! â€Restaurant†er i øvrigt et af ord i hans ordforrÃ¥d – nok ikke sÃ¥ normalt for en 3½ Ã¥rig. Det gÃ¥r i øvrigt bedre med hans sprog men han har fortsat en pudsig grammatik og mange af lydene er ikke særligt klare. Men i det mindste er vi ikke i tvivl om hans humør!

Blog Image

Lake Titicaca er den højest beliggende sø man sejler på, og er 170km lang. Vi så kun et lille hjørne af den – og ja, som Ann havde skrevet meget turistet. Men jo det er sjovt at stå på en ø lavet af siv, at gå rundt på siv og se huse lavet af siv og spise siv (smager sprødt, frisk og lidt sødt) og sejle i en båd lavetr af siv. Hvis jeg skal der til igen skal jeg ud og være på en af øerne længere ude ohvor noget af den oprindelige religion også findes i et vist omfang.

Blog Image

Som I kan se er Andreas fortsat MEGET glad for orange Рmen d er nu Jonas der har g̴et m sin poncho og hat mest.

Blog Image

Næste dag: Ti timers togtur til Cusco. Det lyder slemt – det var det ikke!! Dyrt ja, men alle pengene værd. Luksus med dug og lampe på bordene, tjenere, der serverede synkront, espressomaskine ombord, bløde sæder, orkestre (første spillede dejlig peruviansk, mens vi kørte gennem det smukkeste landskab – det andet springer vi over!), og en udkiksvogn bagerst med stort set fuldt vue til landskabet vi kørte igennem. Passet var i ca. 4.5km højde og fra at være tørt og meget lidt frugtbart, begyndte der at komme grønne marker, flere huse og endog træer! Den eneste ikke luksusting ved toget var at det der med pladsreservationer ku computeren altså ikke finde ud af. Så alle havde fået pladser spredt ud over vognen. Guiden, der var med den engelske gruppe sagde at sådan havde det været lige siden de var gået over til computer. Heldigvis betød det blot en munter tonei vognen, og alle fik hilst på hinanden! Jeg tog mig i øvrigt heldigvis sammen til at spørge guiden om noget som havde undret mig en del: I Indien smed inderne englænderne ud og så var de ligesom indere tilbage. I Amerika blev englændere og franskmænd og indianerne blev tilbage som en underklasse. Men i Peru virker det så blandet – det er ikke til at se hvem der eraf spansk afstamning og hvem der er af indiansk afstamning. (Nogle ligner præcist mit billede af en smuk værdig inka!) Forklaring: Conquistadorerne var mænd, og ikke familier! Så blandingen mellem spanierne og inkaerne begyndte allerede for snart 500 år siden. I øvrigt var hendes mening (hun var fra Lima) at jo peruvianerne var blevet katolske men at de også havde formået at dreje kristendommen så den passede til dem. Fx kaldes Virgin Mary for Virgin Mary Mother Earth, og vi har set billeder, hvor Jesus ligner en solgud.

Nej, Cusco ku jeg ikke lide! Vores hotel havde smuk udsigt over den byen, som med sine tegltage mindede mig om Siena, men at gå nede om aftenen på Plaza de Armes og blive overfaldet for om man dog ikke ville spise på den eller den restaurant. Nej tak! Heldigvis tvang universet mig tilat blive lidt længere i Cusco og den er bare superdejlig! Mere turistet og større adskillelse mellem turister og indbyggere endi Arequipa, men næsten alle gader, jeg har gået ad har været smukke og fotogene, og bjergene er dejlige!