Blog ImageJO, vi er ankommet godt til Peru! Guidebøgerne især Lonely Planet havde skrevet saa meget om tyveri og røveri at jeg til sidst næsten var blevet helt afskrækket! Men heldigvis var det lykkedes Michael at fÃ¥ fly der alndede en time før vores …. dvs kl. 11 om aftenen d.12.sept., sÃ¥ jeg ikke behøvede at starte i et nyt land alene igen. Det var dejligt at blive modtaget i lufthavnen, og Gabriel sad straks pÃ¥ Michaels arm, men i en lidt indadvendt tilstand, for han havde kastet op netop som vi landede i Lima. Faktisk var han ganske syg, høj feber de næste par dage, muligvis røde hunde el. udrensning.

Vi tog fly kl.4.30 om morgenen direkte til Arequipa. Og tog taxa igennem Arequipas øde gader 2 timer senere. Meget a la Quito hvor Pia og jeg var for 13 år siden. For vores hotel, se www.queensvillahotel.com

Jeg havde jo regnet m at ungerne ville tilbringe meget tid i swimmingpoolen og d ville de ogsa ha haft gjort hvis altsÃ¥ ikke lige de frøs til is hver gang de dyppede en tÃ¥ ned 🙁 Men hotellet var dejligt m udsigt til sneklædte bjerge. NÃ¥ ja: Lufthavnen i Arequipa har den smukkeste udsigt I kan forestille jeg. 180 grader er der høje bjerge – byen ligger i ca. 2km, en af dem en klassisk kejleformet vulkan Misti og andre m sne pÃ¥ toppen …. bare sÃ¥ breathtaking … lufthavens udsigt slÃ¥r den i Nelson!

Som ventet brugte vi de første dage pÃ¥ ikke-noget, ihvertfald ikke ret meget andet end at fascineres over hvor hurtigt vi blev forpustede og fik hjertebanken (det gør man i høje højder), at finde ud af at en taxa i byen koster 3 soles (ca. 6kr), at Cusco Coffee Company laver gode cafe latter og chocolate caliente og lemon cheese cake (de var udgÃ¥et i gÃ¥r, krise!), at spise pÃ¥ restaurant pÃ¥ et tag over standard pladsen m springvand, bænke og planter, og kirke pÃ¥ den ene side og overdækkede søjlegange pÃ¥ de tre andre (total standard bortset fra den ikke hedder Plaza Mayor, men Plaza de Armes) osv. Og sÃ¥ er Michael begyndt at læse Bone tegneserien højt – lidt af et projekt for den er pÃ¥ 1325 sider! D er i øvrigt en seriøs jordskælvszone vi befinder os i: I alle de restauranter og hoteller, vi har været i, har der været angivet Zona Seguro en caso de Sismo (ca.) – sikker zone i tilfælde af jordskælv – hyggeligt, ikk´?

PÃ¥ Cusco Cafe:Blog Image

Vi har været inde og se Isprinsessen Juanita. For ca. 500 Ã¥r siden blev hun ofret t guderne pÃ¥ toppen af en vulkan. Og sÃ¥ har hun været frosset lige siden og gemt under sne indtil ganske fÃ¥ dage før hun blev fundet igen, helt utroligt. Hendes energi var ganske særlig, MEGET stærk. Jeg kan godt forstÃ¥ at nogle af de mennesker, der var m til at undersøge hende, følte at hun kom og hjalp dem i deres drømme. I øvrigt fortalte guiden at hendes (?) stamme havde brugt at gemme og tørre placenta og navlestreng, og sÃ¥ tage d som medicin senere hvis de senere blev syge. I lyset af homøopati giver d mening at netop de dele kan hjælpe en til at komme tilbage i balance! Ja, I har gættet rigtigt, jeg ville ha gemt d for mine drenge, hvis jeg havde vidst d tidligere … ja, ja jeg VED godt jeg er lidt skør!

Jeg har ogsÃ¥ besøgt et kloster…noget m Santa Teresa og Art … og nÃ¥ede selvfølgelig og blive godt sur i skralden pÃ¥ den katolske kirke. jeg synes simpelthen de har været for gode t at rage t sig. Og pÃ¥ Samoa er de d fortsat. Og som Michael sige ja, der kan sagtens ogsaa ha været buddhistiske lamaer, der har raget t sig, men for mig ligger d ikke som en del af den buddhistiske religion at fÃ¥ større besiddelser sÃ¥dan som d gør i den katolske.

Ligenu sidder jeg i vores nye Arequipa-hotel-have og lytter t dejlige børnestemmer …. fra en skole?

Jeg kan faktisk rigtig godt li Arequipa. Energien er dejlig, folk er afslappede, god mad og kaffe, behagelig temperatur og tilstrækkeligt m folk taler engelsk. Til trods for RosettaStone (som virkeligt er et godt program som jeg nyder at bruge) føler jeg mig bestemt ikke flydende i Espanol.

MIchael og jeg har brugt lang tid … noget af tiden ti diskussion af hvem der var ansvarlig for hvad (suk) … pÃ¥ at finde en god tur til Colca Canyon, der ligger 315 km fra Arequipa og er verdens næstdybeste Canyon, dobbelt sÃ¥ dyb som Grand Canyon. Vi endte m en rigtig god løsning, som vi kom hjem fra i gÃ¥r: D.20. blev vi hentet i 20personers bus pÃ¥ hotellet m minimal bagage. Og som rigtige charterturister blev vi hældt ud af busen for at se en særlig rockformation samt indtage en Coca-te som skulle være godt mod højde syge. Og inden vi forlod Arequipa var vi ogsÃ¥ blevet sat t at købe citronbolcher af samme Ã¥rsag. Jeg følte mig lidt som kvæg, men d er ogsÃ¥ dejligt blot at lade andre styre hvad vi skulle se. Og bÃ¥de te og bolcher smagte godt. Passet var i 4900kms højde … og i hvert fald Jonas kunne godt mærke højdesygen lidt. Til sammenligning er Mont Blanc 4810m og passet ml. Srinagar (Kashmir) og Leh i lille Ladakh i Indien er i 4100m, sÃ¥ jeg tror dette er d højeste jeg nogensinde har været … undtagen i fly 😉 Landskabet var ganske betagende, afvekslende i form men ikke i den gulbrunde farve og total mangel pÃ¥ træer og buske. Og sÃ¥ vulkaner og sneklædte bjerg i baggrunden. Alpaca og lamaers vilde slægtninge, vicunyas:Blog Image

Hovedbyen i Colca Canyon er Chivay som også har standardpladsen og hvor kvinderne ofte var iført den klassikse cavana-dragt m hatte og mange farver. Hotellet var dejligt og lå afsides m udsigt t bjergene. Michael havde nu seriøst hovedpine og Andreas var også meest t at blive hjemme, så d var kun mig og G og J de kom i de varme bade 3km fra hotellet. Rent, velorganiseret, dejlig afslappet og pjattende energi, dejlig varmt vand,- og tissekoldt da vi kom op (undskyld udtrykket, men d var så koldt!) Jonas nød at svømme igen. Han er ikke helt god t d endnu, men m maske klare han sig ganske godt. Gabriel opdagede at han nød at holde fast i en stang i bassinkanten og så dyppe hele hovedet under vand og komme op m håret klistrende t hovedet. For vores hotel se: http://www.pozodelcielo.com.pe/english/gallery.html

Jonas og Michael på d højeste punkt nogen af os nogensinde har været:

Blog Image

Da vi kom hjem spiste vi på hotellet, ingen var klar t transport og folkorico underholdning. Michael havde taget en homoøpatisk pille og havde d nu bedre. Efter også at ha taget en forebyggende mod køresyge er han nu så småt ved at overveje måske evt at begynde at overveje at tro på måske at homøopati virker. Imens bruger vi fire andre d som eneste medicin 😉 Jeg gik totalt i brædderne efter maden.

Uah, næste morgen var d altsÃ¥ meget tidligt de bankede pÃ¥, kl.5.! Jonas nægtede at tage m + og da alle konsekrede ja, at d var ok han blev alene hjemme, gjorde han d. Vi andre krøb ud i en kold bil i den kolde klare morgen luft (her i Peru bliver den jo v m at være klar ,,,, men ikke kold), Jeg sov d meste af vejen ud til Cruz del Condor hvor vi sÃ¥ verdens største flyvende fugl Condoren svæve afsted pÃ¥ de opadgÃ¥ende vinde, ofte ganske tæt pÃ¥ os – betagende!! Og landskabet derude var ogsÃ¥ fascinerende -1200m ned til bunden… og sÃ¥ stadigt seriøse bjerge over for os. Vi kørte tilbage langs Colca Canyon – d gjorde vi ogsÃ¥ pÃ¥ vejen ud, der var jeg bare ikke i stand t at appreciate d – MEGET smukt, og et landskab jeg aldrig har set mage t før. I d hele taget er jeg fascineret af d Peruvianske landskab omkring Arequipa -og dybt taknemmelig for at man kan opleve d i bil og ike behøver at vandre for d, sÃ¥dan som jeg troede … der er altsÃ¥ bare langt mellem byerne her, og dermed ogsÃ¥ bunker af natur pÃ¥ vejen mellem dem.

Endnu en homoøpatisk pille t mig og sÃ¥ nÃ¥ede jeg lige at kunne komme m de andre i de varme bade …dejligt! Normalt bruger vi altsÃ¥ ikke særlig ofte pillerne, men turen t Colca Canyon var Ã¥benbart hÃ¥rdt for os. Heller ingen folkorico den aften, vi ville hellere læse Bone!

Blog Image

Næste dag fik jeg lov t at tage m Jonas t Cruz del Condor og denne gang kunne jeg nyde turen. Og vi fik lov t at gÃ¥ lidt langs Canyonen hvor vi sÃ¥ kolibrier, helt grønne! Jeg fik lov til at initiere Jonas i den 3. munay ki som bla indeholder at man lægger kolibrien i manipura chakraet og kondoren i hjertechakraet – det var en dejlig oplevelse!! PÃ¥ tilbagevejen stoppede vi et sted for at nyde udsigten (d er ikke svært) og blev begavet m en ung kondor, der fløj rundt om ørene pÃ¥ os. Colca Canyon:Blog Image

Efter frokost gik turen direkte hjem t Arequipa, afhentning af bagage pÃ¥ hotellet og ind pÃ¥ vores nye hyggelige La Casa del Melgar i centrum af byen, ogsÃ¥ m dejlig have og trÃ¥dløst netværk … d er Ã¥benbart standard her i Peru – og i modsætning t NZ er d gratis! Jonas fik sin falafel og G sin pizza og Michael og Andreas deres tagterassefoder … og sÃ¥ fik vi kaffe og kakao pÃ¥ Cusco. Igen Bone og sÃ¥ for mit vekommende tidligt i seng. Dejligt i morges at kunne stÃ¥ op og lave yoga og nu sidde i haven og skrive – d er alt for længe siden! Men nu er jeg ogsÃ¥ v at være lidt smÃ¥kold – jeg er nødt t at sidde i skyggen for i gÃ¥r havde jeg solstik. Hader at mÃ¥tte indrømme at min mor har ret, jeg fÃ¥r solstik hvis jeg er for meget ude i solen – det har jeg været nogle og 30 Ã¥r om at erkende, men bedre sent end aldrig , er d ikke d man siger? Og nu er jeg altsÃ¥ morgenmadssulten! for vores present hotel, se http://www.lacasademelgar.com/