Edan Divine Land Public School – 3.jan INDIEN

Jonas kastede op i nat – og sÃ¥ var strømmen ovenikøbet gÃ¥et – men skaden var lille. Og han sov bare formiddagen væk, ellers er han vist pÃ¥ ret køl igen. SÃ¥ det var kun Andreas, Gabriel og jeg som efter morgenmadsspisning hos vores nye stamrestaurant Swagat, tog en hestevogn (til Gabriels store fryd) til Edans skole, Edan Divine Land Public School. Edan har jeg mødt pÃ¥ hotellet, han er skotte med voksne børn. Han har kastet sig over Bodhgaya og den store analfabetisme (ca 55% her, tror jeg nok), og har startet denne skole i 95. Der gÃ¥r nu ca. 80 børn udvalgt pÃ¥ baggrund af at de er fattige (kun den rigeste fjededel af elverne betaler 1 rupee om dagen for skolegang – dvs. ca. 4kr om md), i den kvikke ende, og sÃ¥ flest piger. Bare skolens lille gÃ¥rdsplads emmede af latter, orden og kærlighed. Vi fik lov til at komme ind i den ældste klasse, hvor 7 piger og to drenge i alderen 9-12 Ã¥r i et lokale mindre end Livets Skoles lærerværelse (lille!!) sad pÃ¥ smalle træbænke med kolde fingre for det er vinter, og selvom Edan lader skolen starte senere, sÃ¥ de kan vente med at komme ud af deres varme senge er det koldt med tynde klæder! Deres øjne strÃ¥lede – det kan godt være de er fattige, men de virkede godt nok gladere end mange danske børn, jeg har mødt. De var nysgerrige pÃ¥ den dejlige mÃ¥de og fortalte gerne om dem selv. De ville gerne at jeg skulle undervise dem i matematik, øh men hvor er I kommet til? I stedet fortalte jeg dem historien om den gamle mand, der svarer de to vandringsmænd om hvordan den næste landsby de skal besøge er, afhængigt af deres beskrivelse af den landsby, de netop kommer fra. SÃ¥ fik jeg lov at se de andre klasser. I den yngste klasse var der nok 25-30 unger, der sad helt tæt pÃ¥ træbænke, men igen med en god energi i klasseværelset. Hver klasse sin lærer, ogsÃ¥ en kvindelig. Edan har indtil nu blot skrevet checks ud til skolen – pÃ¥ spørgsmÃ¥let om hvor han fÃ¥r pengene fra, svares der blot “I am bright” 😉 Edan synes det ville være super, hvis skolen kunne fÃ¥ en venskabsskole i Danmark – sÃ¥dan en som Livets Skole, f.eks. sÃ¥ hvad siger DU, Ingelise?!

Det meste af den varme tid på dagen tilbragte jeg på hotellets terasse med yoga, lidt meditation, snak med Edan om meditation og om hans skoler (han har også en syskole for unge kvinder og en enkelt rigtig landsbyskole med blot een klasse), og læsning. Canadiske Jeff er lige ankommet fra Nepal, han er her fordi han er buddhist og skal på retreats, hjemme er han ved at bygge et retreatcenter, som kan huse 16 midlertidige munke og nonner – hans måde at betale sin gæld til universet tilbage på. Jeg glæder mig også til snart at blive klar på hvordan jeg skal betale MIN gæld tilbage!

På Swagat i aftes støtte vi endnu en gang i den schweiziske familie med 6 piger i alderen 2-9, der driver et trekking firma i Nepal og som bestemt ikke har lyst til at vende tilbage til tv-kiggeri, shoppingmalls og medicinering af hvert andet barn i en klasse i Schweiz.

Vi så Great Buddha Statue, som er doneret af nogle japanere – og drak frisk orange juice på gaden og rørsukkerjuice.